Chihuahuas er verdens mindste hunde
Chihuahuas er kendt for at være en stor hund, der er fanget i en lille hunds krop. Den har en forrygende personlighed, og er glad for at være i centrum. Den lille hund er kendt for sin mikroskopiske statur og sine store flagermuslignende øre. Den lille hund måler imellem 15 til 26 centimeter og har en kampvægt liggende imellem 1,5- 2,5 kilogram alt efter køn. Udover at være kendt for sin fine statur og sin bløde pels, er den også en formidabel selskabshund.
Chihuahuas historie
Der findes ikke enighed omkring den lille hunds oprindelse blandt dem, som har forsket i chihuahua hundens historie. Lige til det højre hundeben mener mange, at racen stammer fra Mexicos delstat, der går under samme navn som den lille selskabshund. Sikkert er det, at selveste Christopher Columbus berettede om den lille hunderace i sine notater på sin rejse til Mexico. Herfra har krydsninger af dværghunde og de oprindelige chihuahuas ført til den lille bitte hund til selskabsbrug.
Chihuahuas personlighed
Den lille hund er glad, trofast, og yderst temperamentsfuld. Den har et stort ego, som dens ejer skal være påpasselig med ikke at fodre for meget. Eksperter i racen giver også udtryk for en fejl som mange ejere begår. Den skal behandles og opdrages som en stor hund, og dermed ikke som det tøjdyr, som ejere som oftest bliver forfaldne til at behandle den som grundet dens lille fine størrelse.
Verdens mindste hund
Selv i blandt de i forvejen meget små hunde har én kunne tage prisen, i Guinness Rekordbog, for den allermindste hund i verden. Første pladsen gik til en blot 9,2 centimeter høje chihuahua ved navn ’Miracle Milly’. Den lille førstepræmiehund har med sit halve kilo siddet tungt på første pladsen siden 2014. Hun har sin egen profil på Instagram, hvor hun poserer ved siden af b.la. coladåser og i selskab med kaffekrus med skriften: ”size matters”.