En varmemåtte er en måtte, der lægges ind i bunden af terrariet. Den sættes til strøm, og varmen indstilles, så det stemmer med krybdyrets behov.
En varmemåtte kan være et billigere alternativ end at varme hele terrariet på anden vis. Desuden holder den altid krybdyret varm fra neden og op.
Det er gulvvarme til dit krybdyr, der elsker at holde sig varm, særligt i nattetimerne.
Krybdyr kan ikke udholde vores kolde klima
Krybdyr findes næsten ikke i Nordeuropa. Kun fem arter er at finde i den danske natur. Ikke fordi føden til disse krybdyr mangler, men klimaet er simpelthen for koldt.
Krybdyr producerer ikke selv varme i kroppen, som vi mennesker gør. I stedet tilpasser krybdyret sig det klima, det er i. Her er det danske klima for koldt til, at dyret kan holde sig i live. Derfor er det vigtigt, at terrariet har en passende temperatur til dyret.
Vælg varmemåtte til terrarie efter krybdyrets behov
Varmemåtter er ikke ens, og der er bestemt nogle, som er bedre end andre.
Den gode varmemåtte har ikke blot tre kobberstænger, hvor varmen strømmer igennem. Den har gerne et helt trådnet, hvor alle tråde varmer måtten op.
Den fordelte varme sørger for at holde terrariet varmt også i tilfælde, hvor en tråd eller to er blevet defekt. En defekt kobbertråd kan få fatal betydning for dit krybdyr, hvis defekten i varmemåtten ikke opdages med det samme.
Derudover skal du se efter en CE godkendelse, når du vælger varmemåtte til terrariet.
Afhold aldrig krybdyret fra solens stråler
Krybdyret elsker at flade ud på varmemåtten og nyde det varme underlag. Er du sød ved din slange, øgle, skildpadde mm., vil du også åbne for masser af sollys til dyret.
På en varm sommerdag skal krybdyret udenfor at slikke sol. Dit krybdyr elsker at varme sig i solens stråler som på måttens varme.