Fugle i haven kan spare dig for meget tid i haven. Udover, at fugleliv i haven både er hyggeligt, livligt og idyllisk, så er det også yderst effektivt, da fuglene hjælper dig med at komme insekter og smådyr til livs. Bliv klogere på hvordan du skal forholde dig til fugle i haven, og hvordan du kan tiltrække flere fugle til din have.
Fugle i haven har mange fordele med sig. Du har mulighed for at vågne til solens stråler, eller vindens susen, mens du kan nyde den syngende melodi af kvidrende fugle, som flyver rundt. Udover de mange hyggelige stunder, som der er forbundet med at iagttage og lytte til fugle, kan det også være praktisk at have fugle i haven, både hvad angår din tid og din haves udseende, samt tiltrækningen af andre fuglearter.
Hjælper mod skadelige insekter og smådyr
Fugle i haven kan meget vel komme dig til stor nytte. Fugle er nyttedyr, og spiser derfor mange skadelige insekter og smådyr. Størstedelen af fugle bruger også insekterne og smådyrere til at fodre sine unger, som ikke selv kan anskaffe sig den nødvendige føde. Især de danske fugle i haven, f.eks. musvitter, gråspurve, stære, solsorte og mejser er alle gode til at bekæmpe skadedyr, da de spiser store mængder af insekter. På blot en sæson, kan en musvitfamilie spise op til 5000 insekter.
Tiltrækker sjældne fuglearter
For, at det skal være fordelagtigt for dig at have fugle i haven, er det selvfølgelig vigtigt, at du tager dine forbehold og sætter dig ind, hvordan du gør din have så fuglevenlig som muligt. Ved at indrette din have fuglevenligt, hjælper du ikke blot fuglene med den optimale føde og de bedste vilkår, men du øger også chancen for at tiltrække mere sjældne fuglearter. Dermed kan du få et rigt varieret fugleliv i din egen baghave, så der altid er masser af liv at kigge på, og smuk kvidder at lytte til.
Sådan får du flere fugle i haven
Der er mange små parametre, som du kan foretage dig, for at tiltrække flere fugle til din have. Vigtigt er det, at du sørger for at indrette din have varieret, så der er forskellige slags træer og buske, både hvad angår typen og størrelsen.
Disse råd kan tiltrække fugle til din have:
- Sørg for, at der er vand
- Undgå sprøjtemidler
- Hæng fuglekasser op
- Fjern ikke bær og frugter fra træerne og jorden
Vand i haven
Såvel, som vi mennesker og mange andre dyr, har fugle også behov for vand. Du kan sørge for, at dine fugle i haven får vand enten ved at have en havedam eller stille et fuglebad. Således kan fuglene let tilgængeligt drikke af vandet, samtidig med, at de kan vaske sig.
Undgå sprøjtemidler
Fugle er nyttedyr, og mange af fuglene lever derfor af insekter og smådyr, og fodrer også sine unger via disse. Så selvom du ønsker at få bugt med insekter og smådyr, bør du være tålmodig og undgå at bruge sprøjtemidler, da det dræber dyrenes føde. Med tiden, skal fuglene nok sørge for at holde antallet af skadedyr nede.
Hæng fuglekasser op
Vil du bevare livets gang i din have, og sikre, at dine fugle i haven har et sted hvor de kan bygge rede, bør du få anskaffet dig en fuglekasse. Det er vigtigt, at din fuglekasse har den rette størrelse, og ikke er for små. Du kan selv være med til at afgøre hvilke fugle, som du ønsker i din have. Størrelsen på flyvehullet i fuglekassen tiltrækker nemlig forskellige fuglearter, hvad end du ønsker små fugle i haven eller større fugle. Du kan også sagtens selv prøve dig ad med at bygge en fuglekasse. Vigtigt er det at huske, at der skal være en revne i bunden, så vandet kan løbe ud.
Lad bær og frugter ligge
Udover insekter og smådyr, spiser fugle, heriblandt en stor andel af solsorte, bær og nedfaldne frugter fra træer. Disse kan de leve af til langt ud på vinteren. Fugle foretrækker haver, som ikke står snorlige, da de så har grene og buske at sidde på. Derudover tiltrækker visne blade også insekter og smådyr, som fuglene kan leve af.
Hvordan skal du fodre dine fugle i haven
De fleste har fugle i haven året rundt. Oftest vil du opleve, at du har flest fugle i haven om sommeren, fremfor om vinteren. Det skyldes, at fuglene godt kan lide varme, og derfor flyver mod varmere himmelstrøg, hvor der også er mere føde. Der er dog stadig fugle i Danmark om vinteren, og derfor er det vigtigt, at du husker på, at der er forskel på hvordan du skal fodre året rundt, da det afhænger af sæsonen. Dine fugle i haven om sommeren har større mulighed for at finde føde, da de kan spise bær, frugter og insekter. Derimod kan dine fugle i haven om vinteren have svært ved at finde føde, hvis de ikke får hjælp.
Sådan skal du fodre fugle i haven om vinteren
Frost og sne er en stor barriere for fuglenes mulighed for føde. Kulden bider, bladene falder af, og frugterne vokser ikke. Du kan hjælpe dine fugle i haven med at få mad ved at hænge et foderbræt eller foderautomat op tæt på træer og buskads. Du bør sørge for at give dine fugle i haven mad hver morgen, fremfor at hænge en stor portion mad ud. Spises maden ikke op, er der nemlig stor risici for at ubudne gæster som eksempelvis rotter, vil spise resten af maden.
Bliv klogere på foder til fugle
Fugle er langt fra kræsne. Der er mange forskelligartede typer af foder, som du kan hænge op til dine fugle. Heriblandt er der både mejsekugler, spæk, rådne æbler, solsikke- og hampefrø og vildfugleblanding. Dit valg af foder afhænger i høj grad af, hvilke typer af fugle, som du ønsker, skal begive sig rundt i din have. Musvitter spiser f.eks. mejsekugler, hvorimod solsorte og gråspurve fortrækker solsikke- og hampefrø. Du kan med fordel bruge forskelligartet foder hver gang, så der er noget til de forskellige fuglearter.