En skægagame er en nem øgle at have i sit terrarie, hvis man ikke tidligere har erfaringer med reptiler. Den har et behageligt temperament og til trods for at man som udgangspunkt ikke kan domesticere reptiler og at de langt fra er kæledyr, kan de nemt tilvænne sig til mild daglig håndtering og tilstedeværelsen af mennesker i sine omgivelser uden stress. En skægagame stiller ligeledes heller ikke de store krav til terrariets udformning og klima, den daglige pasning er nem, ligesom de er nemme at fodre. Alligevel er der behov for et kendskab til arten og i denne pasningsvejledning af skægagamen kan du læse meget mere om de basale behov, der gør sig gældende for en skægagame.
Udseende
Det første punkt i pasningsvejledningen af en skægagame er lidt basisinformation om dyret. En skægagame er en firbenet øgle, der som alle andre reptiler har en skællet hud. De bliver gerne 60 cm, lidt større gør sig gældende for hanner. En skægagame er som regel sandfarvet, men hobbyavlen har efterhånden skabt flere farvevariationer, der varierer mellem brun og rød.
Natur
En skægagame findes naturligt i ørkenområder. Det er en art, der er særlig kendt som en øgle med stor bestand i blandt andet Australien. Det er en øgle, der mest af alt er bundlevende, hvilket vil sige at den befærder sig på jorden. Den kan dog også naturligt klatre i lav vegetation på sten og lavtsiddende grene. Skægagamer har en høj social tolerance til trods for at de oftest findes alene som solitære dyr. Skægagamer kan i hjemmeterrarier som oftest godt tilvænnes til at være flere sammen, men anbefales at være alene eller sammen i par. Det er et vigtigt punkt i pasningsvejledningen af skægagamen.
Terrariets størrelse og indretning
En skægagame stiller ikke de store krav til terrariets størrelse, så længe den befinder sig i det alene. De skal have mulighed for at udføre sin naturlige adfærd og den rette indretning har som oftest større betydning end selve størrelsen på terrariet. Alligevel vil det være at anbefale med en terrariestørrelse, der er minimum 60 x 60 x 125 cm, men også gerne mere og også gerne en større højde, hvis man ønsker at bygge vegetationen og indretningen op i niveauer. Terrariets bund bør være af fint grus eller særligt sand som skægagamerne kan grave sig ned i. Der bør være tilført sten, gerne flade, som eventuelt kan findes fra haven og tilføres terrariet efter en grundig vask og kogning. Der må gerne være sten og niveauer som skægagamen kan bevæge sig på, ligesom der er krav i denne pasningsvejledning af skægagamen til en fast hule, den kan gemme sig under. Det anbefales yderligere at der laves en varmeplads med tilhørende varmelampe, eventuelt på en sten, der varmes op af lampen. En stor vandskål kan stå i terrariet, da nogle nyder et tempereret bad i ny og næ.
Terrariets klima og belysning
Et terrarie til en skægagame skal være godt belyst om dagen i 10-12 timer, men mørkt om natten. Der kan eventuelt indstilles en timer på lyskilden. Udover almindeligt lys, skal der sikres en tilførsel med en UVB lampe, der kan forsyne skægagamen med vigtige UV stråler, så der kan dannes D-vitaminer gennem huden. Klimaet i terrariet skal være mere eller mindre tørt og der bør være en temperatur på 32-38 grader, mens der under en varmespot gerne må være op til 40 grader eller mere. Hvis der er for koldt og under 20 grader over en længere periode, er der mulighed for at skægagamen graver sig ned og går i dvale. Det undgår du ved at følge pasningsvejledningen af skægagamer, især når det kommer til terrariet, dets størrelse, belysning og klima.
Fodring
Det sidste punkt på pasningvejledningen af en skægagame er et meget vigtigt punkt. Det handler nemlig om dyret føde og fodring af det.
En skægagame er først og fremmest let at fodre på, den er sjældent kræsen, men det er også en reptil, der hurtigt bliver forvent med lækre godbidder, der ikke nødvendigvis er det sundeste som eneste måltid. Derfor er det nødvendigt med en varieret kost hen over ugen. En skægagame er både planteædende og insektæder. Den mæsker sig gerne i græshopper, fårekyllinger eller lignende og melorme. Sidstnævnte skal man dog holde en smule igen med, da de er hurtigt fedende og ikke indeholder den rette næring. Foderdyrene kan serveres levende med pincet eller tildeles i terrariet frit. Det er vigtigt, at insekterne forinden fodringen tilføres vitaminer og mineraler, så du er sikker på at skægagamen er godt dækket ind med de nødvendige næringsstoffer. Grøntsager, såsom græs og ukrudt er nødvendigt for den rette fodring af skægagamen. Den kan som regel særligt godt lide mælkebøtter og mælkebøtteblomster. Sørg for at der ikke har været sprøjtet i området, hvis du giver din skægagame grønt og græs fra haven, da de er særligt følsomme overfor insektdræbende midler og sprøjtegifte. Frugter kan i nogle tilfælde også tildeles med velbehag, men er ikke velegnet i større mængder. I stedet er salater, bortset fra iceberg, lidt revne rodfrugter eller kål en god spise for en sund skægagame.
Vi håber at denne pasningsvejledning af skægagamer har været informativ og givet dig en god baggrundsviden om det spændende dyr. Husk at sætte dig godt ind i dyrets behov og pasningsvejledning, inden du køber en skægagame eller et andet dyr.
Se vores udvalg indenfor foder og tilbehør til skægagame her.