Gekkoer findes i mange afskygninger. Det er en gruppe af firbenede reptiler, hvor der findes mere end 900 forskellige arter. Derfor varierer de også i størrelse og udseende. Ikke alle er egnet til fangenskab, men mange arter, som eksempelvis leopardgekkoer kan nemt holdet i et terrarie, hvis man følger en pasningsvejledning af gekkoer. Det er også denne art, der anbefales til nybegyndere. Det er muligt at avle på gekkoer, hvis der er de rette betingelser for dette. Her skal temperaturen i terrariet gerne stige en smule, mens at der er tilstrækkeligt med bundlag hvor de vil begrave deres æg. Gekkoer er kønsmodne når de er omkring 1 år og bliver gerne 10-15 år eller mere hvis de har de mest optimale betingelser for sundhed og velfærd.
Udseende og biologi
En gekko kan variere i udseende blandt de mange forskellige arter. Farverne kan være avlet i fangenskab til nogle der er mindre naturlige end hvad man finder dem i det fri. Særligt gør farveavlen sig gældende for leopardgekkoer. Øglen kan blive mellem 5 og 30 cm lang, inklusiv halen. Halen kan falde af, som et led i overlevelse hvis der er nærkontakt med rovdyr. Det er et natdyr, der mere eller mindre kun er aktivt i de mørke lune timer. Fælles for alle gekkoer er deres eminente evne til at holde sig fast til alle overflader og de kan endda ”hænge” på lodrette flader. Det er små fimrehår på undersiden af gekkoens fødder, der giver den evnen til at ”suge” sig fast til omgivelserne. Derfor er det også en art, som gerne kravler på alt hvad den kan komme i nærheden af. Det er sociale dyr i fangenskab og selvom de ikke findes i deciderede flokke i naturen, affinder de sig oftest med at være i samme aflukke som andre artsfæller. Dog skal man være opmærksom på kønsmodne hanner, der kan have det svært, hvis terrariet ikke er stort nok. Det er vigtigt i pasningsvejledningen af gekkoer.
Terrariets størrelse og indretning
Terrariet for en mindre gekko art stiller ikke de store krav til dimensionerne, her er det indretningen og udnyttelsen af pladsen der er vigtigst. Terrariet skal være med en tyk sandbund, da nogle gekkoer synes om at grave i jorden. Gerne 5-6 cm eller mere og med fint sand eller småt grus. Der skal gerne være flere sten og som minimum en enkelt under varmelampen. Det er vigtigt at der for hver gekko i terrariet er et passende gemmested i form af en hule. Derudover nyder de naturlig beplantning, ligesom der gerne skal være flere grene som de kan klatre på. Det kan være en fordel at have kork eller lignende siddende på en eller flere af terrariets sider, men ellers bevæger de sig effektivt på glasoverflader også. Terrariet skal gerne, ifølge denne pasningsvejledning af gekkoer, være i besiddelse af en form for ventilation, gerne en rist, så luften altid er frisk og iltholdigt.
Særlige krav til terrariets klima
Terrariets klima er et vigtigt punkt på pasningsvejledningen af gekkoer. Temperaturen til en gekko er ideel ved omkring 20-25 grader. Derudover skal der være et spot fra en varmelampe, gerne over en flad sten, hvor temperaturen når op på omkring 50 grader. Det er vigtigt at varmelampen sidder udenfor terrariet, så ikke det er muligt for gekkoen at brænde sig, når de klatrer rundt. Hav gerne et termometer til at kontrollere temperaturen i terrariet og under varmelampen. Yderligere er der behov for en UV lampe og rigeligt belysning i minimum 8 timer af døgnet. En gekko lever godt under et tørt klima, men har også brug for fugtigheden. Det kan være en fordel at spraye en enkelt glasside i terrariet en gang dagligt, hvoraf gekkoen også vil indtage sit daglige behov for væske fra.
Rengøring
I terrariet er der behov for jævnlig rengøring. Gekkoer har ikke tendens til at svine og er generelt renlige men kan få forstoppelse, hvis ikke afføringen fjernes mere eller mindre dagligt. Husk derfor rengøringen som en del af pasningsvejledningen af gekkoer.
Fodring
En gekko spiser insekter og smådyr. Det er tilstrækkeligt, hvis de fodres hver anden dag. Kosten til en gekko skal gerne variere så meget som muligt og bestå af levende insekter eller insekter på frost, der fodres livagtigt med en pincet. Det er ikke optimalt med en kost, der består af store mængder melorme, da en gekko har tendens til overvægt i fangenskab. Vægten kan vurderes ved hjælp af tykkelsen på halen, der gerne skal være uden buler og flade jævnt ud mod spidsen. Inden gekkoerne tildeles sit foder, bør insekterne vendes i vitamin og mineralpulver, så det sikres at der tildeles tilstrækkeligt med næringsstoffer. D-vitaminer som gekkoer og andre reptiler ikke selv kan danne, optages gennem tilstedeværelsen af det kunstige sollys fra en UVB lampe.
Håndtering
En gekko kan nemt tilvænnes til en mild daglig håndtering fra mennesker. De bør ikke fikseres, men have lov til at bevæge sig frit på eksempelvis hænderne. Det er en øgle der er velegnet til nybegyndere og eventuelt også børn, da den som udgangspunkt er venlig af sind, hvis man overholder pasningsvejledningen af gekkoer. Til trods for at en gekko er en reptil og at disse ikke kan domesticeres til kæledyr, oplever mange at der opstår et vist forhold til deres gekkoer. De kan godt bide, selvom de har meget små eller manglende tænder i munden, hvis de bliver forskrækkede, ligesom at de aldrig nogensinde må håndteres ved halen, da den kan falde af hvis de bliver stressede.
Sygdomme
Det er en vigtig del af pasningsvejledningen af gekkoer, at du er opmærksom på gekkoens slimhinder. Som det gør sig gældende for en gekko og alle andre krybdyr, har de brug for større mængder A-vitamin, til at opretholde sunde slimhinder og derfor skal dette være tilsat foderet. Hvis ikke det behandles straks, når der ses nedsat ædelyst, røde og irriterede slimhinder der eventuelt er med belægninger, vil gekkoen med tiden lide sult og potentielt kunne dø af mangel på føde. Så længe at gekkoen tildeles en varieret kost og at de insekter der tildeles sikres med vitamin og mineralpulver hver anden dag, så kan du holde din gekko sund og rask.