Alle elsker kaniner. De er små, søde og bløde, hvilket gør dem til det perfekte lille kæledyr. De er nemme af få inkluderet i familien, men de er også meget følsomme dyr. De kræver en del opmærksomhed, så de kræver også en del ansvar at passe på.
Derfor er det vigtigt, at børn passer deres kaniner i samarbejde med en voksen for at sikre den bedste pasning af kanin. Her kan du læse mere om, hvordan du passer på en kanin.
Kan kaniner bo alene?
Kaniner er meget sociale dyr, så de trives bedst med andre kaniner. Deres adfærd ændrer sig typisk alt efter, om de bor alene, i par eller i en gruppe. Der findes mange forskellige racer af kaniner, og kaniner fra forskellige racer kan sagtens bo sammen. Pasning af kaniner kan derfor til tider variere alt efter racen.
Hvor skal kaniner bo?
Kaniner kan faktisk sagtens bo både indenfor og udenfor. Hvis du gerne vil have din lille ven ved din side inde i huset, er det vigtigt, at huset er blevet kaninsikret. Der skal helst ikke være ledninger eller planter steder, hvor din kanin kan nå dem.
Der er nogle, som vælger at lade deres kaniner løbe frit rundt, hvilket også er klart at foretrække, da de har brug for at bevæge sig. Alternativet er at have dem i et bur. Her er det vigtigt, at du vælger et bur i en god størrelse.
Det er vigtigt, at kaniner har meget plads at bevæge sig på dagligt. Dette skyldes, at de skal have mulighed for at kunne lave deres naturlige adfærd, som både involverer at hoppe, løbe og strække sig selv ud. Hvis du vælger at have din kanin udendørs, så er en løbegård et super godt bud på en aflukning. Hvis du har din kanin indendørs, så kan du sagtens bruge lidt tid på at træne den, så den kan løbe frit rundt, hvilket giver den alt den plads, som den skal bruge. En gerne bør meget gerne have minimum 8-9 m2 at kunne løbe rundt på.
Er kaniner renlige?
Kaniner er generelt meget renlige dyr, hvilket også er, hvorfor de kan være frie indendørs uden, at det gør pasning af kaninen uoverskueligt. De vil helst gerne gå på toilet det samme sted, hvilket gør det nemt for dig at holde huset rent og nydeligt. Hvis du laver et bestemt sted for din kanin at have et toilet, så er frikaninen faktisk et bedre alternativ end kaniner i bur.
Din kanin vil typisk gerne selv vælge, hvor den har toilet. Så det første stykke tid skal du være opmærksom på, hvor den går hen. Når du ved det, så kan du placere en bakke med forskelligt grus og hø til at absorbere din kanins toiletbesøg. Det er vigtigt, at bakken er stor nok til din kanin, så det hele bliver på den. Det vil gøre det meget nemmere for dig at rengøre efter din kanin.
Sådan holder du din kanin som frikanin
Hvis du vælger at holde din kanin som frikanin, så er det især vigtigt, at hele huset er kaninsikret. Kaniner kan godt lide at tygge i ting for at holde deres tænder korte. Det betyder også, at de vil prøve at tygge i næsten alt, som de kan komme til. Derfor er det vigtigt, at du i din pasning af kaninen pakker de skadelige ting væk fra din kanin, så du kan undgå uheld.
For at give din kanin mulighed for at tygge, så findes der meget forskelligt foder og legetøj til netop dette formål.
Selvom din kanin godt kan lide at have et stort og åbent sted, hvor den kan løbe rundt og lege, så skal den også have mulighed for at få lidt privatliv. De kan typisk godt lide huler, da de tit føles mere trygge. Her kan du sagtens finde forskellige bud. Du kan også sagtens finde kaninhuse, som passer ind i indretningen i jeres hjem, hvis du gerne vil have det. På den måde behøver pasning af kaninen ikke at have den store effekt på din indretning – udover kaninsikringen.
Pasning af kaniner: Had skal du være opmærksom på om vinteren og om sommeren?
Som sagt kan kaniner både være indenfor og udenfor. Om sommeren er det vigtigt, at din kanin har mulighed for at søge skygge fra solen. Det kan både gøres med et kaninhus eller et tæppe som hænges op. Om sommeren er det vigtigt, at du gør buret rent tit for at undgå, at fluer lægger æg. Hvis der kommer larver i buret, imens din kanin er der, så kan det faktisk skade din kanin meget. Derfor er det vigtigt, at du holder ordentligt øje, når det bliver varmere.
Om vinteren er det vigtigt, at din kanin kan søge ly for vinden og vejret. Her skal du vælge et hus, som er godt isoleret, og det kan være en god idé at sørge for, at der også er en varmekilde. Derudover skal din kanin bruge en masse hø og halm til at spise og varme sig i.
Hvad skal du fodre din kanin?
En god og varieret diæt er vigtig for god pasning af kaniner. Det er vigtigt, at din kanin altid har adgang til frisk hø og græs, da dette udgør omkring 80% af din kanins kost. Derudover er det vigtigt, at der er friske grøntsager, så din kanin får de rette vitaminer og mineraler. Grøntsagerne skal være cirka 15% af deres kost.
For at give din kanin ekstra næring, så kan det være smart at give dem foderpiller, men det er kun som supplement, og udgør kun omkring 4% af kosten. Slik som godbidder skal kun ske en gang i mellem og skal derfor kun være omkring 1% af deres kost.
Din kanin har en meget følsom mave, så det er vigtigt, at du fodrer den ordentligt. Hvis du passer godt på din kanin, så kan den leve et langt og sundt liv, men det kræver også det rette foder. Når du skal vælge foder til din kanin, så er det vigtigt, at ingredienserne er så naturlige som muligt og uden så meget sukker. Det betyder også, at din kanin ikke skal have så mange gulerødder, da de indeholder meget sukker.
Udover at give din kanin den rette mad, så skal den også have adgang til frisk og rent vand. Om vinteren er det vigtigt, at du skifter vandet ud tit, så det ikke når at fryse.