Om aflivning af kæledyr, hvordan foregår det?

Om aflivning af kæledyr

17-05-2022

Dine kæledyr, hvad end der er tale om hund, kat eller kanin, vil ikke leve for evigt, og her er aflivning en måde at hjælpe dem videre på uden smerter, når de ikke længere kan være her på jord. Der kan selvfølgelig være flere årsager til, at en aflivning er nødvendig, men oftest er der tale om ældre dyr, der undergår den del af den naturlige livscyklus, der hedder død grundet alderdom.

Som dyreejer har du et ansvar, der gør, at du skal være med til at tage stilling til, hvornår en aflivning skal finde sted, og heldigvis står din dyrlæge klar til at vejlede dig i lige præcis denne hårde beslutning. 

Hvordan foregår aflivning?

Om der er tale om en hund, kat, kanin eller andre kæledyr, så vil aflivning foregå på samme vis. Når beslutningen er taget omkring, at dit dyr skal aflives, så vil det ske ved, at dyret får en bedøvelse og sover tungt. Dermed vil de ikke kun mærke noget efterfølgende.

Når dit kæledyr sover tungt, vil den modtage en overdosis af et bedøvelsesmiddel, der betyder, at hjertet vil holde op med at slå, og dermed er dyret aflivet. Det er en meget human og nænsom måde, der stille og roligt sender dit kæledyr videre til himlen uden smerter og uden at bemærke, hvad der måtte ske. 

Må man grave hunden ned i haven? 

Som tommelfingerregel må du gerne grave din hund eller andre kæledyr ned i haven derhjemme. Dog er der undtagelser; Du må eksempelvis ikke grave produktionsdyr ned i haven, ej heller dyr, der måtte have sygdomme, der menes at kunne være anmelderpligtige.

Yderligere kan der være særlige bestemmelser i din kommune, der afgør om du kan få lov at begrave dit kæledyr på privat grund. Ønsker du en alternativ løsning, kan din dyrlæge sørge for, at dit kæledyr bliver kremeret. 

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?