Neutralisering af kaniner, hvad koster det?

Neutralisering af kaniner

04-09-2021

Neutralisering er et mindre ambulant indgreb, der fjerner kaninens kønsdrift, så den ikke kan formere sig. Hos hanner foregår det ved et lille snit i pungen, hvor sædleder skæres over, og hvor testiklerne fjernes. Hos hunnen foregår det ved et snit ved den nedre del af maven, hvorfra æggestokkene fjernes. Kaniner kan neutraliseres, altså kastreres eller steriliseres, fra hunnerne er fire måneder, og hannen allerede fra 11 uger, hvis hans testikler er faldet ned i pungen. Under indgrebet vil kaninen blive nøje overvåget af en sygeplejerske, der står klar med mere bedøvelse, smertestillende og en iltmaske, og kaninen vil ligeledes ligge varmt, så den ikke lider overlast.

Hvad koster neutralisering af kaniner?

Prisen for neutralisering afhænger af kaninens køn. For hunnerne vil steriliseringen være dyre, da indgrebet er større. Den gængse pris ligger et sted imellem 1.200kr og 1.500kr for hannerne og imellem 2.100kr og 2.400kr for hunnerne alt efter deres alder. Hvis hunkaninen steriliseres inden den fylder seks måneder, vil prisen være en smule lavere, end hvis den steriliseres efter den er fyldt de seks måneder. Priserne vil som oftest været eksklusive støttefodring og smertestillende, som kaninen kan få med sig hjem efter indgrebet.

Neutraliserede kaniner er bedre kæledyr

De bliver mere rolige og medgørlige, når deres seksualdrift fjernes. Især hannerne kan før neutralisering udvise aggressiv kønsadfærd. Det kan være stressende for den lille kanin at have så mange hormoner, der raser i kroppen. Du gør derfor din kanin en stor tjeneste ved at lade den neutralisere. Derudover minimerer man risikoen for underlivsbetændelse og livsmoderhalskræft hos hunkaninerne ved at lade hende blive steriliseret. Man kan ligeledes få en oplevelse af en langt mere renlig kanin efter neutraliseringen, da den vil blive mindre territorial og dermed urinere mindre for at afmærke sit territorium. Slutteligt undgår man også uønskede kaninunger.

 

 

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?