Dårlig mave er lige så generende og ubehagelig for din hund, som det er for os mennesker. Diarré kan vare i 1 eller flere dage, og det er et tegn på, at dit kæledyr har spist eller drukket noget, den ikke kan tåle.
Det kan være nyt foder, som hunden reagerer på, eller det kan være, at den er kommet til at drikke af beskidt vand på gåturen.
Der er forskellige måder at hjælpe din firbenede ven på, afhængig af hvad der er galt.
Find årsagen til mavekneb og diarré
Før du kan hjælpe din hund, skal du vide, hvorfor den har dårlig mave. Kan det skyldes nyt foder, ny slags godbid, eller er diarréen opstået kort efter en gåtur?
I de tilfælde hvor hunde har drukket eller spist noget i naturen med bakterier på, vil diarréen forsvinde af sig selv igen. Den dårlige mave kan stå på i et par dage, hvor det gælder om at give kæledyret så meget ro og hvile som muligt.
Dårlig mave vil ofte ledsages af opkast, når det drejer sig om, at der er kommet skadelige bakterier ned i mave- og tarmsystemet. Det gode ved opkast og diarré er, at det er den mest effektive, naturlige og skånsomme måde til at få de dårlige bakterier udskilt af kroppen igen.
Er der sammenhæng mellem introduktionen af nyt foder og dårlig mave, er dette et klassisk tegn på overfølsomhed. Er du i gang med at skifte foder hos hunden, og reagerer den dårligt på det nye produkt, skal du straks vende tilbage til det gamle foder.
Vælg kvalitetsfoder i allergivenlig udgave
Når du skal købe foder til hunde med allergi, skal du forholde dig ekstra godt til ingredienser og kvalitet. Der findes mange forskellige producenter og produktmuligheder på nettet. Du kan med fordel gå efter de glutenfrie produkter, som indeholder masser af protein.
Der findes allergivenligt foder til både hvalpe, voksne hunde og seniorerne.
Det kan være svært at vide med 100% sikkerhed, hvilken fødevare din hund er overfølsom overfor. Der er mulighed for at købe kvalitetsfoder i stor mængde på nettet, så du kan give din hund den bedste og mest korrekte ernæring, uden du skal til at betale ekstra.
I samme forbindelse med køb af nye foder kan du gå efter godbidder, som er lavet af 100% rent kød.
Supplér med kosttilskud til hunden i den rette variant
Dårlig mave kan forstyrre tarmbalancen. Det kan være en stor hjælp for dit kæledyr, at du i perioden med diarré supplerer med kosttilskud. Der findes specialfremstillede kosttilskud til hunde, som indeholder sunde mælkesyrebakterier. Probiotika har gavnlig effekt på maven, og de sunde bakterier er med til at genopbygge den normale mave- og tarmfunktion.
Sørg for altid at vælge kosttilskud, som er beregnet til vægten hos dit kæledyr. Mange producenter fremstillet kosttilskud i forskellige varianter, som henvender sig til forskellige vægtklasser.
Du får de skarpeste priser og det bedste sammenligningsgrundlag, når du køber foder, godbidder og kosttilskud til din firbenede ven på nettet.