I Danmark er vi beriget med en smuk natur og et rigt fugleliv med mere end 400 forskellige fuglearter. Det kan være svært at holde styr på de mange danske fugle, som begiver sig rundt ude i den frie natur, og som du selv til tider, får på besøg i haven. Her i artiklen kan du blive klogere på de mest velkendte danske fugle, og få svar på hvad der er henholdsvis Danmarks mindste fugl, og Danmarks største fugl.
De 5 mest velkendte fugle i Danmark
Af de mere end 400 forskellige fuglearter i Danmark, yngler omkring halvdelen af dem. Nedenfor har vi lavet en liste over 5 af de mest velkendte fuglearter i Danmark. Fælles for disse danske fugle er, at de alle er at finde overalt i Danmark, uanset beliggenhed og landskab.
Solsort
Solsorten er den fugl i Danmark, som flest danskere kender til og har stiftet mest bekendtskab med. Solsorten lever i skoven, ved søer og i det åbne land, hvor hannen kan genkendes på sin sorte fjerdragt og gule næb, og hunnen på sin mørkebrune fjerdragt.
Bogfinke
Bogfinken er en skøn lille fugl, som spreder glæde og idyl med sin smukke sang, som oftest er at høre i april måned. Den er lille af figur, og har en lang hale. Du kan kende en bogfinke på dens smukke ydre, hvor hannens bryst er rødbrun med hvide striber, og kvindens bryst gråbrun.
Sanglærke
Sanglærken kan takket være sin charmerende sang med en karakteristisk kvidder, høres på lang afstand. Den er mest aktiv i månederne januar til april, hvor du kan høre sang oppefra. Den holder primært til i det åbne land, men vil også være at finde i skove, haver m.m. Du kan kende sanglærken på sin brune fjerdragt, med en hvidlig stribe på brystet.
Musvit
Musvitten foretrækker løvskov, hvorfor den oftest er at finde i den nordlige og østlige del af landet. Den yngler meget og finder sig tit til rette i redehuller enten i skoven eller i redekasser ved parcelhuse. Har du en redekasse i din have, kan du være stensikker på, at du enten har haft, eller vil få besøg af musvitten. Musvitten er den største af mejsefamilien, og kan genkendes på sit sorte hoved, hvide kinder og gule bryst.
Gråspurv
Som navnet også antyder, kan en gråspurv genkendes på sin grå isse, samt sin sorte hageplet. Der er et stort antal af gråspurve i Danmark, og den er en af de mest talrige ynglefugle af fugle i Danmark.
Sådan påvirker Danmarks landskab de danske fugle
I Danmark er vi så heldige at have et flot varieret landskab, som både bærer præg af store åbne landskaber, tætte skove, moser, hav, bakker og bjerge. Disse varierede landskaber har været med til at bane vejen frem for de mange fuglearter, som er at finde i Danmark. Ved at have et varieret landskab har vi i Danmark haft mulighed for at imødekomme de mange danske fugle’s forskellige behov, om end det er fugle, som foretrækker at begive sig rundt ved skov, vand, åbent land m.m.
For at bevare det rige fugleliv i Danmark, er de fleste fuglearter fredede helt året rundt. Det skyldes bl.a., at man i Danmark har et ønske om at beskytte fuglearter, som i forvejen er truet, samt et ønske om at opretholde antallet af alle fuglearterne.
Hvordan præger årstiderne vores fugle i Danmark
I Danmark har vi fugle flyvende omkring hele året rundt. Dog er det ikke nødvendigvis de samme fugle, som du ser om sommeren og vinteren. Såvel som vi danskere, har fuglene også en tendens til at flyve mod varmere himmelstrøg, når kulden melder sig, og dagene bliver mørkere. Især i foråret og efteråret flyver en stor andel af fugle herfra, samtidig kommer mange nye også til. Foråret er en skøn tid, hvor bladene begynder at springe ud, og vi går varmere tider i møde. Foråret er også årstiden hvor de fleste fugle i Danmark, såvel som i andre lande har yngletid og hvor højsang er i fokus. I efteråret gør fuglene sig klar til enten at flyve mod varmere himmelstrøg, eller klargøre sig til den kommende vinter. I vinterhalvåret vil du måske også lægge mærke til, at nye fuglearter besøger Danmark og beriger vores natur med smukke og sjældne fjerdragter.
Hvilken fugl er Danmarks mindste fugl
Danmark har især mange små fugle, som pryder vores natur. Titlen for Danmarks mindste fugl går dog til Fuglekongen, som har en længde på 9 cm, en vingefang på 13-15 cm og en vægt på 5-7 gram. Udover den lille størrelse, kan Fuglekongen genkendes på sin kongekrone, som er en gul stribe med sort omkring, som er oven på issen. Fuglekongen har et karakteristisk højtliggende toneleje.
Hvilken fugl er Danmarks største fugl
Af de største danske fugle i Danmark går prisen til Tranen, som er 110-120 cm høj og har et vindefang på 200-230 cm. Tranen er Nord-Europas største rovfugl, og har især en lang hals og lange ben. Derudover kan Tranen genkendes på sin grå fjerdragt med sorte svingfjer, og sin røde plet ovenpå issen. Tranen færdes i flok, og det er sjældent, at den vil være at finde i din egen private have.