Kina er muligvis ikke det første land, du tænker på som et ”hunde-land”. Du tænker måske nærmere på, at ”i Kina spiser de hunde”.
Kina er dog hjemsted for mange hunde og mange forskellige hunderacer. Hunde som kæledyr er desuden blevet virkelig populært i Kina.
I byerne kan en hund være et statussymbol. Hunden kan også bare være en skøn livsledsager, som vi kender det herhjemme.
Her får du nogle af de mest populære hunderacer, der stammer fra Kina.
Pekingeser
De kinesiske hunderacer er ofte opkaldt efter det sted, den by, hvorfra de først blev avlet. Noget man i forvejen kender til i hundeverdenen
Den første hund på listen er et godt eksempel på en sådan navngivning. Pekingeseren er nemlig opkaldt efter den gamle kejserby, Peking.
Pekingeseren er en nobel og flot hund, der kræver masser af pleje. Det gyldne, lange hår skal børstes flere gange om ugen for at vedligeholde sin flotte struktur.
Typisk vil den være en inde-hund, da den lille hund ikke kræver lange og mange gåture.
Fun fact: Hunden blev i mange år begravet med sin adelige ejermand, når ejeren døde. Det er ikke ligefrem en tradition, der har overlevet til nutidens Kina.
Shar-Pei
Helt modsat den lille Pekingeser er den store Shar-Pei. Den er særlig velkendt for sin løse pels, der synes at give hunden rynker i ansigtet og langs ryggen.
Shar-Pei har været kendt og avlet på i Kina i næsten 2000 år. Den har særligt været brugt som vagthund, hvor den har jagtet skadedyr og ubudne gæster væk.
Derfor kan den søde og trofaste hund godt være en smule iagttagende, når den møder nye mennesker. Den skal trænes og tæmmes af ejeren, da den kan blive fjendtlig og aggressiv.
Magter ejeren opgaven, findes der ingen skønnere hunderace end den rynkede kleppert.
Fun fact: Shar-Pei har en blå tunge.
Mopsen
Den mest kendte kinesiske hunderace i Danmark må være mopsen. Den søde, lille, kærlige hund har fundet ind i mange danskeres hjem og hjerter.
Mopsen har et karakteristisk og rynket ansigt, der sammen med de store øjne, gør den tæt på uimodståelig for mange hundeejere. Derudover er hunden kendt som en familiehund, da den som oftest kommer godt ud af det med små børn.
På den mindre positive side har Mopsen nogle fysiske udfordringer. Den kan få vejrtrækningsproblemer grundet ansigtsformen. Og så er der tendensen til meget luft i maven.
Fun fact: Mopsen kan være en snorker.
Xiasi Quan
Den sidste på listen er ikke en Chow Chow, selvom den populære og velkendte hund lige skal nævnes. I stedet er det en Xiasi, du skal møde som den sidste kinesiske hunderace her.
Xiasi er perfekt til jægeren, der søger en god jagthund. Den holder både vagt ved hoveddøren for ubudne gæster og jager vildt i skoven.
Hunden kan dog have tendens til at være meget ihærdig eller endda aggressiv. Derfor vil det være nødvendigt med træning.
Xiasi er karakteristisk for sin unikke hårpragt. De tynde, fine hår stritter ud i hver sin retning. Den er utrolig nuttet og meget populær i de kinesiske hjem og tv-serier.