Det er vigtigt for os at spise sundt, men det er også vigtigt, at ens kæledyr spiser sundt. Det at spise sundt betyder ikke kun, at man vælger madvarer, som er sunde, men også at man spiser varieret. Det er nemt nok at huske, når man handler ind til sig selv, fordi man sjældent har lyst til at spise det samme hver dag, men det kan være lidt sværere at huske at sørge for ved ens kæledyr.
Et af de dyr, hvor det er vigtigst, at de spiser varieret, er kaniner. Faktisk har kaniner endda en kostpyramide, som gør det nemmere for dig at holde et overblik over, hvad du skal give din kanin at spise.
Hvorfor findes kaninens kostpyramide?
Kaniner spiser gerne hele tiden, og faktisk spiser de det meste, som du byder dem. Det betyder ikke, at de har godt af det.
Mange tror, at kaniner skal leve af gulerødder og andre grøntsager, men det er faktisk langt fra rigtigt. Der er også nogle som tror, at de kan erstatte frisk mad med foderpiller, men det skal man også passe på med. Kaniner har et meget følsomt fordøjelsessystem, så det er vigtigt at give den rette mad for at undgå problemer.
For at gøre det nemmere som kaninejer at holde et overblik over, hvad din kanin skal fodres med, kan du tage et kig på kaninens kostpyramide. Den fungerer ligesom den til mennesker, hvor den visuelt viser, hvor meget af hver madgruppe, din kanin skal have at spise.
Kaninens kostpyramide indeholder følgende lag:
-
Hø og græs (80%)
-
Grøntsager (15%)
-
Foderpiller (4%)
-
Snacks (1%)
Hø og græs
Den største del af kaninens kostpyramide er af hø og græs, så det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at hø og græs udgør en stor del af din kanins diæt. Faktisk skal hø cirka fylde 80-90% af din kanins kost.
Det betyder, at din kanin skal have mulighed for at kunne spise enten hø eller græs på alle tider af døgnet. Det bedste ville selvfølgelig være at give din kanin frisk hø eller græs, men det er langt fra altid, at man har mulighed for det. Især i Danmark kan det i nogle årstider være svært at finde frisk græs. Derfor er der mange supermarkeder og dyrebutikker, som sælger græs og hø. Der findes mange forskellige typer af hø, så det er smart at finde ud af, hvilken type din kanin bedst kan lide.
Om sommeren vil din kanin elske at være ude i haven, hvor den kan spise frisk græs. Du skal dog passe på med at fodre den græs fra plæneklipperen, da det hurtigt begynder at gære.
Grøntsager
Grøntsager er det, som mange tror, at kaniner spiser mest af. Selvom din kanins kost ikke hovedsageligt består af grøntsager, så er det noget, den spiser meget. Selvom grøntsager er gode for din kanin, fordi de indeholder ekstra væske, fibre og vitaminer, så er der forskel på, hvor sunde de forskellige grøntsager er for din kanin.
Når du vælger grøntsager, er det vigtigt at gå efter variation, så din kanin får en masse forskellige vitaminer og mineraler ind i dens kost.
Nogle af de mest populære grøntsager blandt kaniner er:
-
Fennikel
-
Hovedsalat
-
Rucola
-
Ærtebælge uden ærter
-
Persille
-
Brøndkarse
-
Hjertesalat
-
Radisetoppe
-
Basilikum
-
Gulerodstoppe
-
Kål
-
Spinat
Din kanin kan spise stort set alle grøntsager, så det er nemt at give den en varieret kost. Du skal i hvert fald passe på med at give din kanin den samme grøntsag i store mængder. Du skal også helst gå efter grøntsager, som ikke er sprøjtede, da de er sundere for din kanin.
Foderpiller
Foderpiller er en god måde at få mere fiber og næring ind i din kanins kost, men det er vigtigt, at de kun udgør en mindre del af din kanins kost. Det er også derfor, at de er den næstmindste del af kaninens kortpyramide. Hvis du giver din kanin for mange foderpiller, så kan det ende med at give din kanin dårlig mave og tandproblemer.
Hvis du kommer foderpillerne i en foderbold, så er det nemt at motivere din kanin til at holde sig aktiveret.
Frugt og godbidder
Den mindste del af kaninens kostpyramide er frugt og godbidder. Mange kaniner har en sød tand, så de vil faktisk hellere spise frugt end hø, hvis de har mulighed for det.
Frugt indeholder meget sukker, så du skal helst tænke på frugt som fredagsslik. Det er altså noget din kanin skal have, når den skal forkæles og ikke dagligt. Du kan også finde godbidder til din kanin, men her er det vigtigt at vælge dem, som ikke er fyldt med farve og sukker.
Du kan dog sagtens have grene fra frugttræer i buret, da de er sundere og giver din kanin mulighed for at bruge sine tænder.
Frisk vand
Udover alt det, som er vist i kaninens kostpyramide, er det vigtigt, at din kanin har adgang til frisk vand. Du kan både bruge en vandflaske eller en vandskål.
Fælles for begge er, at du skal huske at fylde op eller udskifte vandet dagligt. Det er vigtigt, at du skifter vandet, så det ikke når at danne bakterier, som er usunde for din kanin.
Hvad skal du undgå at give din kanin?
Din kanin kan spise meget forskelligt, hvilket også ses i kaninens kostpyramide, men der er også mange ting, som den ikke kan tåle. Hvis du er i tvivl, om din kanin kan tåle noget, så kan du altid kontakte din dyrelæge eller finde information på nettet.
Sidder du stadig med et spørgsmål?
Herunder har vi samlet en række ofte-stillede-spørgsmål, som kan give dig svar, på ting omkring kaninens kostpyramide som vi oftes får.
Hvad må kaniner spise?
Kaniner må spise rigtig mange forskellige ting, især er de vilde med hø og græs som er 80% af deres daglige kost, samt grøntsager, urter og deres kaninpiller, usunde snacks skal gives med måde hos kaniner.
Hvad spiser kaniner?
Kaniner kan spise rigtig meget forskelligt. Kaniner spiser hø & græs som er ca. 80% af deres daglige foder, samt ca. 15% grønt og 5 % foderpiller.
Hvor meget mad skal en kanin have?
En kanins mad består af 80% hø eller græs, 15% grøntsager, 5% foderpiller som bør være mellem 5-20g pr. kilo kropsvægt om dagen, og til sidst ca. 1% snacks, følger du dette går du ikke helt galt i byen med hvor meget mad din kanin skal have.