Julegaveidéer til hunde

Julegaveidéer til hunde

17-10-2020

Den søde juletid er en helt fantastisk tid. Der er julestemning i gaderne og julehygge derhjemme. Det er også en tid, hvor familien er samlet, og det giver plads til lange gåture, leg og nærvær med din hund. Din hund skal desuden ikke snydes for at deltage i selve julehyggen og julegaver, så herunder kan du få inspiration til, hvilke julegaver du kan give din firebenede ven.

Interaktiv madskål gør din hund klogere

Der findes en masse forskellige versioner af interaktive madskåle, og de er virkelig gode for din hund. Hunden skal nemlig bruge sin intelligens, og den kan ikke på samme måde overspise så hurtigt med en sådan madskål. I stedet skal den bruge sine sanser for at få maden. Hunde har det generelt med at nærmest inhalere maden, men det er sundere for din hund, at det tager lidt længere tid. Skålen er derfor særligt god til overvægtige hunde.

Et tilsvarende aktiverende legetøj med godbidder kan ligeledes være godt for din hund. Når hunden skal arbejde for føden, så stimulerer det dens hjerne. Det betyder også, at hunden bliver træt og kan sove godt igennem. Hvis du efterlader madskålen eller legetøjet, når hunden skal være alene, så har den også noget andet at lave end at stå ved døren og pibe.

En julet sweater og andre juleting giver julestemning

Det er ikke kun os mennesker, der kan se godt ud i en julesweater. Det kan din hund også, og en fin sweater til din hund sætter alle besøgende i julestemning. Det vil også være så utroligt sødt med en juleklædt hund med nissehue som bagsiden af et julekort til venner og familie.

Derudover findes der også julet bidelegetøj formet som eksempelvis nisser og rensdyr samt legetøj i julefarver. Du kan finde julebamser, der piber, men også mere robust reblegetøj og bolde.

Find en samlet pakke, der allerede er klar

Der findes mange steder, hvor du kan finde julegaver, der allerede er pakket og klar til at give din firbenede ven i julegave. Det kan være nemmere for dig, som i forvejen har travlt med andre julegaver, som også skal købes og pakkes ind.

Hundejulegaverne kan være fyldt med spændende legetøj, som din hund helt sikkert vil give sig i kast med og dertil også nogle lækre godbidder. Du kan jo selvfølgelig også samle denne pakke selv og fylde den med den slags legetøj, som din hund foretrækker – eksempelvis bolde, men også tilføje de godbidder, som din hund er gladest for.

Find en gaveide til hunde blandt alt vores hundetilbehør. eller køb vores julegave til hund.

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?