Det er avlsbestemt, hvorvidt hunde har lange eller korte snuder. De første opdræt af hunde er sporet tilbage til for cirka 15.000 år siden. Her begyndte mennesker at avle på ulve, for at opdrætte såkaldte brugshunde. Fra at avle hunde til hjælp i krig, har vi i dag fremavlet søde træk, hos vores bedste venner. Menneskets bedste ven er altså ’hjemmelavet’.
Den kortnæsede hund aka babyface
I dag er der ikke meget ulv tilbage i vores kæledyr. Vi har bl.a. fremavlet det såkaldte ’babyface’ hos nogle af vores hunderacer. Kendetegnene ved de kortnæsede hunderacer, også kaldet brachycephale hunde, er korte næseknogler, underbid og store øjne. Selvom de er søde, så har de karakteristiske ansigtstræk nogle ulemper for hundens livskvalitet. Desværre har det kære ansigt bl.a. udløst vejrtrækningsproblemer og dårlig kondi som følge deraf. Derudover risikerer man at avlen medfører infektioner i øje og hudfolder hos de fladnæsede hunde. Derfor skal man som ejer passe ekstra godt på sin lille ven, og forvente at skulle betale en ekstra dyrelægeregning eller to.
Den lange snude
Hunde med ’lange’ snuder har en bedre lugtesans end de kortnæsede, og vil derfor ikke lide under de samme avlsproblematikker, der er tilknyttet de brachycephale hunde. Selvom både pels og kropsform er fremavlet, så har hunderacer med lange snuder stadig ulvens gode lugtesans og ikke mindst kondition, da de ikke har problemer med deres vejtrækning. De risikerer derfor ikke at skulle igennem de samme nødvendige operationer, som deres fladnæsede artsfælder oftest må gennemgå. Dog er der stadig racebestemte sygdomme, som man som ejer skal tage stilling til, inden man tilføjer en hund til sin familie. Snuden er dog ikke en problematik, som man behøver at bekymre sig om ved de langnæsede venner.
