Hvordan undgår jeg, at min hund trækker i snoren?

Hvordan undgår jeg, at min hund trækker i snoren?

25-07-2020

Gåturene har hurtigt blive anstrengende for dig, hvis din hund konstant har travlt med at komme afsted og trækker i snoren. Den er ikke kun ubehageligt for dig. Din hund kan risikere at få slidskader på pelsen omkring det sted, hvor halsbåndet sidder, når der skabes friktion. Og den vil derudover få problemer med ryggen, da kroppen bliver belastet og udsat for stor trækkraft.

Vil du gøre gåturene til behagelige og afslappende stunder for jer begge, kan du læse med videre.

Sørg for, at din hund er velstimuleret

Der er tendens til, at en hund der keder sig og mangler stimuli, også er den, der trækker mest i snoren. Dette skyldes, at den generelt mangler både fysisk og mental stimulation, og at den bliver overvældet og hyperaktiv, når den kommer udenfor på en gåtur.

Din hund skal med andre ord være træt på en sund og naturlig måde, så dens adfærd beroliges.

Som udgangspunkt gælder det, at des tidligere du lærer din firbenede ven at gå pænt, des lettere vil det gå i fremtiden at tilpasse adfærden på gåturene.

Forstå din hund og dens adfærd

Det kræver træning at lære din hund at gå afslappende uden at trække i snoren. Selvom træningen vil tage lidt tid hver dag, kommer det dig og dit aktive kæledyr til gode i fremtiden.

Det kan være en hjælp at forstå mekanismerne bag, hvorfor hunden trækker i snoren. Når den oplever en stram snor, vil den trække til. Du vil herefter løsne snoren og så stramme den ekstra for at signalere, at den ikke skal trække. Dette opfatter hunden som, at en slap snor vil medføre ubehag (da det gør ondt på den, når snoren strammes), og derfor søger den konstant at holde snoren stram og trække i den.

Træn din hund til at gå pænt

Timingen er altafgørende for, at du får succes med din hundetræning.

Hver gang din hund begynder at trække, skal du standse helt op. Hunden vil gerne afsted, og det er generende for den, at du pludselig stopper op.

Du skal belønne din hund, når den går sammen med dig, og der er en løs snor mellem jer.

Det er vigtigt, at din hund har fået løbet energien ud af kroppen, så den ikke trækker i snoren, fordi den har fysisk brug for ekstra motion. Her kan det være en god idé at starte med at slippe den fri på en eng eller lignende, så den kan få løbet igennem, før den egentlige træning begynder.

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?