Hvordan ses stress hos katte, og hvordan opstår det?

Hvordan ses stress hos katte, og hvordan opstår det?

17-10-2020

Stress kan ramme alle - også ens kæledyr. Det kan være lidt svært at forstå, at ens kat, som nyder solen og sover hele dagen, kan blive stresset, men det kan den faktisk. Katte er følsomme dyr, så de kan godt begynde at føle sig mere angstfyldte eller stressede, hvis der sker meget omkring dem. Her kan du læse mere om, hvordan du ser stress hos katte, og hvad der kan forårsage det.

Tegn på stress hos katte

Der findes mange tegn på, at din kat måske har stress. Det er vigtigt, at du holder øje med, om din kat viser nogle af disse tegn - og om den bliver ved med det over et stykke tid. De forskellige tegn kan ses ved ændringer i adfærd og i deres udseende. Her kan du få et overblik over dem alle.

Fysiske tegn:

  • Hvis din kat mister appetit

  • Hvis din kat overspiser eller drikker meget vand

  • Hvis din kat begynder at kaste op

  • Hvis din kat får diarré

  • Hvis din kat har forstoppelse

  • Hvis der er blod i urin eller afføring

  • Hvis din kat begynder at tabe sig meget eller tage meget på

  • Hvis din kat begynder at spise ting, som ikke er mad

  • Hvis din kat begynder at få skaldede pletter i sin pels

  • Hvis din kat får værre symptomer i en kronisk sygdom

Ændringer i adfærd:

Enhver ændring i din kats adfærd kan være tegn på stress, så det er altid vigtigt at holde øje. Dog er der en masse ændringer som ses hyppigt hos stressede katte.

  • Hvis din kat begynder at gå på toilet andre steder end sin kattebakke

  • Hvis din kat begynder at tisse andre steder i huset

  • Hvis din kat ikke vil udenfor

  • Hvis din kat ikke vil indenfor

  • Hvis din kat ikke vil være sammen med sin familie

  • Hvis din kat begynder at blive meget afhængig af sin familie

  • Hvis din kat begynder at blive mere aggressiv overfor mennesker og dyr

  • Hvis din kat begynder at kradse i møbler eller tøj

  • Hvis din kat gemmer sig meget, når den er indenfor

  • Hvis din kat ikke reagerer på høje lyde

  • Hvis din kat reagerer og bliver skræmt tit

  • Hvis din kat begynder at børste sig selv meget

  • Hvis din kat begynder at miave meget

  • Hvis din kat løber frem og tilbage i huset hele tiden

Ændringer i udseende:

Når ens kat er stresset, så begynder den også at se lidt anderledes ud i dens udtryk:

  • Hvis de kryber meget sammen

  • Hvis deres ører vender bagud

  • Hvis de ryster meget

  • Hvis de ryster deres hoved meget

  • Hvis de synker eller slikker deres næse meget

  • Hvis deres pupiller udvider sig meget, så deres øjne er næsten helt sorte.

Hvorfor kan katte blive stressede?

Der er mange grunde til, at din kat måske er stresset. Der er stor forskel på katte, så du skal også være opmærksom på, om det er, sådan din kat opfører sig normalt eller ej. Dog er katte stadig følsomme overfor ændringer i deres liv, så det er vigtigt at have fokus på dem. Her kan du læse om nogle af de mest hyppige grunde til stress hos katte:

Nyt hjem:

At flytte er stressende for både mennesker og katte. Du skal også tænke på, at din kat ikke ved, hvad der foregår, når I flytter. Derfor kan det hurtigt blive underligt for dem, når du begynder at pakke dine og deres ting ned og flytte dem til deres nye hjem. Det kan være angstfuldt for dem at opleve så store ændringer. Så hvis du skal flytte sammen med din kat, så er det vigtigt, at du giver dem meget opmærksomhed. For at undgå at de bliver for overvældede, så skal du introducere dem til det nye hjem lidt efter lidt.

Nye kæledyr:

Hvis du bestemmer dig for at få endnu et kæledyr, så skal du være opmærksom på din kat. De er følsomme, så hvis der kommer en helt ny kat eller hund hjem til dem, kan godt virke voldsomt. Katte er ikke altid særligt sociale dyr, så det er vigtigt, at de vænner sig til tanken om en ekstra bofælle. Inden det nye kæledyr kommer hjem helt, så kan det være en god idé at introducere dem til hinanden. På den måde har din kat mulighed for at opbygge mere tillid og føle sig mere sikker. Du skal også tænke på, at jo flere møder de har sammen, jo mere tryg vil din kat typisk være, når det nye kæledyr flytter helt ind.

Disse er blot 2 eksempler på, hvad der kan gøre din kat stresset, men der kan være mange flere grunde. Derfor er det vigtigt, at du holder øje med din kat og dens adfærd.

Vi kan anbefale ved flytning, nye kæledyr og lign. at bruge noget beroligende som fx. Feliway, Pet Remedy eller beaphar.

Relaterede produkter

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?