Kaniner er dyr med et utroligt sensitivt tarmsystem. Hvis der er uro i tarmsystemet, kommer det til udtryk gennem afføringen, så derfor er det vigtigt at kunne genkende sund og usund afføring hos dine kaniner. Her i artiklen kan du blive klogere på kaniners afføring og hvordan den skal se ud.
Hvad er cecotroper?
Kaniner laver to slags “afføring”, hvoraf den ene egentligt ikke er rigtig afføring, men det man kalder cecotroper. Kaniner er nemlig pseudodrøvetykkere, hvilket betyder, at de bearbejder føden af to omgange. Det der kommer ud efter første behandling er cecotroper. Den er en samling af små kugler, der er beklædt med slim, og som sidder helt tæt sammen, som en klase af vindruer. Disse cecotroper æder kaninerne igen, da de indeholder vigtige næringsstoffer og vitaminer, der er med til at gøre sådan, at kaninens tarmsystem kan fungere optimalt.
Hvad er den egentlige afføring og hvordan skal den se ud?
Efter anden behandling af føden kommer den rigtige afføring ud, der er fyldt med affaldsstoffer, og som ikke indtages af kaninen igen. Denne afføring er enkelte kugler på ca. En centimeter i diameter. De store kugler er tegn på en sund tarmflora for kaninen. Hvis kuglerne derimod bliver mindre, kan det være et tegn på problemer i mave-tarm systemet. Kuglerne skal gerne være hårde og relativt tørre. Hvis man maser kuglen, skal man gerne kunne se mange fibre i afføringen. En rask kanin kan lave mellem 80 og 150 kugler om dagen.
Perlekæder er tegn på udu i tarmsystemet
Hvis kaninens afføring er en række af kugle, der hænger sammen med tynde tråde, så det ligner en perlekæde, kan det være tegn på udu i tarmsystemet. Dette kan især forekomme i fældningssæsoner, hvor kaninen kan sluge meget hår. Dette er et tegn på mangel af fiber i kosten. Det er ikke meningen, at kuglerne skal hænge sammen, men derimod at de skal være individuelle kugler.
Derfor er det vigtigt at din kanin har sundt afføring
Afføringen er som nævnt et udtryk for, hvor godt kaninens tarmsystem fungerer. Hvis der er forringet mobilitet i mave og tarmsystemet kan det være meget alvorligt for kaniner. Det kan medføre mange smerter, og i værste fald kan det være dødeligt for kaninen, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. Det er derfor vigtigt at tjekke op på din kanins afføringen regelmæssigt, så eventuelle problemer bliver opdaget hurtigt, så der kan blive gjort noget ved det.