Hvordan renser jeg min hunds ører?

Hvordan renser jeg min hunds ører?

17-05-2022

Til en start skal det understreges, at du kun skal rense din hunds ører, hvis det er nødvendigt. Har din hund sunde og raske øre uden synligt snavs eller ørevoks, bør du ikke gøre noget. Rensning af sunde ører kan forstyrre den balance, der er i hundens øre i forvejen. Rensning kan således ødelægge den naturlige flora, der er i øret og derved fremprovokere en infektion.

Har din hund snavs eller synligt ørevoks, bør du naturligvis rense ørene og tilse dem med jævne mellemrum.

Sådan renser du din hunds ører

Brug et stykke vat, eventuelt en runddel, som dem du bruger til at fjerne makeup. Rondellerne er ofte mere faste i teksturen og efterlader ikke stumper af vat i hundens øre.

Fugt vattet med øre-rens eller en saltvandsopløsning. Rens øret i det omfang, du kan nå med vattet. Gå aldrig dybere ind i øret og brug aldrig vatpinde, hverken de almindelige eller dem til babyer.

Du er også velkommen til at kigge under på hundepleje

Lav selv saltvandsopløsning

Saltvandsopløsning er lige så effektivt som øre-rens fra apoteket og nemt at lave selv. Du kan også bruge saltvandsopløsning til hundens øjne. For den sags skyld kan du faktisk også bruge det til både dine egne ører og øjne.

Fremgangsmåde til at lave saltvandsopløsning til ørerensning

Du kan nemt selv lave en portion saltopløsning til at rense din hunds øre med. Du gør således:

  1. Kog en liter vand.
  2. Tilsæt et gram salt og opløs det godt i det varme vand.
  3. Lad vandet køle ned til stuetemperatur, før du bruger det til at rense din hunds ører.

Nogen hunderacer er mere disponeret for voksdannelse i det ydre øre end andre

Langhårede hunde, som eksempelvis Bichon Havanais, har lange hår i ørene. For de fleste hunde af denne og andre langhårede racer er det ikke noget problem, at de har lange hår i ørene. Er ørene ellers sunde og raske, skal du under ingen omstændigheder gøre noget ud over at tilse dem en gang i mellem.

Nogen hunde med lange hår i ørene, får imidlertid bøvl med ørene. Til en start kan du forsigtigt hive de inderste hår ud af hundens øre. Hårene sidder ikke godt fast, og det gør ikke ondt på hunden.

Hvis det hjælper behøver du ikke gøre mere. Vender problemet tilbage, bliver du nødt til at rense ørene som beskrevet herover. Tilse ørene jævnligt. Er problemet overstået, behøver du ikke igen at hive hårene ud. Vender problemet tilbage, er det samme tur en gang til. 

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?