Hvordan kommer man af med lopper?

Hvordan kommer man af med lopper?

29-07-2020

Du kan næsten ikke være i tvivl, når din kat eller hund begynder at klø og kradse sig voldsomt. Det er nemlig oftest lopper, der er den udløsende faktor. Lopper er ikke kun enormt generende for dit kæledyr, men de bider også mennesker, og biddet giver kløende og røde hævelser.

Her får du derfor en guide til, hvordan du forebygger og behandler din kat eller hun mod lopper.

Forebyg inden lopperne angriber

Det bedste du kan gøre for at undgå, at din kat eller hund får lopper, er at give dit kæledyr forebyggende behandlinger. Der findes flere forskellige behandlinger på markedet, men det vigtige er at vedligeholde behandlingen. Derfor er det en god ide at skrive faste datoer ind i kalenderen, så dit dyr altid er beskyttet mod angreb.

Sådan konstaterer du, om din kat eller hund har lopper

Den letteste måde at tjekke, om dit kæledyr har lopper, er ved at rede pelsen igennem med en tættekam. Det kan nemlig være svært at se de røde bid gennem dit dyrs pels. Når du kæmmer, så koncentrer dig omkring halsen, lysken og haleroden, hvor lopperne ofte samler sig.

Bekæmp lopperne med et loppemiddel

Hvis din hund eller kat har fået lopper, findes der dog mange måder, du let kan slippe af med de irriterende småkravl. Det er vigtigt:

  • At du vælger et loppemiddel er er specifikt udviklet til dit kæledyr og dets størrelse.

  • At du nøje følger indlægssedlens anvisninger i forhold til at give medicinen.

  • At du behandler alle dyr i hjemmet, hvis først ét dyr har vist sig at være angrebet.

  • At du vasker og støvsuger dyrets tæpper eller kurve grundigt, så dit dyr ikke bliver angrebet igen.

Hvilket loppemiddel skal jeg vælge?

Der er fordele og ulemper ved de forskellige loppemidler. Her får du en oversigt over de 3 typer, du kan bruge.

Spot-on

Præparater, der skal gives direkte på dyrets hud, spot-on, er hurtige og effektive at bruge. De skal blot påføres som dråber eller spray et sted som nakken og ryggen, hvor dyret ikke kan slikke det af. Du kan købe spot-on præparater både i håndkøb og få receptpligtige udgaver.

Denne type loppemiddel sætter sig i hudens fedtlag og udskilles langsomt i en måned. Derfor skal behandlingen gentages hver fjerde uge. Mange af disse præparater beskytter også mod andre pelsparasitter.

Tyggetabletter

Du kan give din hund eller kat tyggetabletter, der alt efter produktet har en effekt i 4 eller 12 uger. Disse fås på recept, så du skal forbi din dyrlæge. Nogle af disse tabletter beskytter også mod angreb fra flåter og hårsækmider.

Loppehalsbånd

Med et loppehalsbånd er din kæledyr beskyttet i lang tid. De virker nemlig i helt op til 8 måneder. Halsbåndet indeholder et loppedræbende middel, så lopperne dør.

Derfor skal du vedligeholde behandlingen

Da kun cirka 5% af lopperne er i deres endelige form, når din hund eller kat er angrebet, er det vigtigt at gentage og vedligeholde behandlingen. Cirka 95% af lopperne befinder sig nemlig i æg-, larve- eller puppestadiet, hvor de blot venter på, at det bliver deres tur. Derfor skal du gentage behandlingen over længere tid, gerne flere måneder, indtil du er sikker på, at alle lopperne er døde.

Find loppe og flåt midler til hunde lige her., eller find loppe og flåt midler til katte lige her.

Relaterede produkter

Rabat 50%
Anibio Melaflon - 50ml
Rabat 50%
Anibio Tic Spray - 150ml

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?