Hvilket hundefoder skal jeg vælge? - Bliv klogere HER

Hvilket hundefoder skal jeg vælge?

24-05-2020

Hvis du nogensinde har prøvet at gå ned til din lokale dyrehandel for at hente hundefoder, har du sandsynligvis også prøvet at blive lidt overvældet. Det er ikke unormalt, at de har næsten halvdelen af butikken fyldt med forskellige mærker og typer af foder. Det er rent ud sagt en jungle! Og hvis ikke du har sat dig godt ind i, hvad kvalitetsfoder er, er det reelt svært at se forskel. Hvad er godt? Hvad er ikke helt pengene værd? Og hvilket hundefoder skal jeg vælge?

Det forsøger vi i dette indlæg at gøre dig klogere på.

Hvad er et kvalitetsfoder?

Alle hunde har fortjent et godt kvalitetsfoder. Hunden kan jo ikke selv fortælle dig, om foderet er godt nok, så det er op til dig at afgøre dette.

Det rette tørfoder

Tørfoderet er der, hvor hunden får alle de proteiner, vitaminer og mineraler den har brug for, og selv om man skulle tro at alt hundefoder essentielt burde indeholde det samme, er det langt fra tilfældet. Hunde har ikke brug for de samme typer proteiner som mennesker, og det er derfor vigtigt, at de får et rigtigt tørfoder specielt sammensat til hunde.

Indholdet af kød vs kornprodukter

Spørger du en kompetent vejleder til råds, vil de som oftest fortælle dig, at du skal kigge på indholdet af kød og indholdet af korn. Det er en tommelfingerregel, der er rigtig god at huske.

Hunde har brug for store mængder kød, og det skal helst være rigtigt kød, ikke det der hedder animalske biprodukter. Bag den beskrivelse kan der nemlig gemme sig alt fra benmel til knuste fjer, der ikke indeholder de samme gode proteiner som rent kød.

Kornfrit – så vidt muligt

Optimalt set bør foderet være kornfrit, hvis din hund er sund og rask og ikke har problemer med maven. Korn er ikke skadeligt for din hund, men det gavner heller ikke. Det kommer faktisk bare ud igen i den anden ende. Det er rent ud sagt fyld, som bliver anvendt, da det er billigere end kød og grønt. Kun i visse tilfælde kan det være gavnligt for hunde med maveproblemer på grund af dets egenskaber i tarmen.

I indholdsfortegnelsen bag på posen skal det produkt der er mest af altid stå først på listen. Tjek derfor altid at det første er en form for kød og ikke en form for korn, så er du allerede godt på vej. Et godt eksempel på kornfrit tørfoder er Taste Of The Wild Pacific Stream, som er kornfrit hvalpefoder med laks.

Køb kornfrit hundefoder lige HER

Hvilke kriterier skal jeg vælge ud fra?

Godt foder med meget kød er selvfølgelig dyrere end foder med en noget mindre andel. Her handler det om at finde en balance.

I den allerhøjeste ende finder du BARF. Når man fodrer med BARF, fodrer man hund med rent råt kød og grønt. Det er dog en meget dyr og krævende løsning, som de færreste har tid, råd og overskud til.

Et godt alternativ her på siden er foderet Taste of the Wild, der har en høj procentdel af kød og findes i mange spændende varianter. Et andet godt bud er foder fra mærket Arion, der tilbyder mange typer af specialiseret foder i forhold til forskellige kriterier, først og fremmest i forhold til hundens størrelse.

Find det bedste hundefoder lige HER

Hundens alder taget i betragtning

Det er vigtigt at du fodrer din hund med et foder, der tager hensyn til dens alder. Hvalpe har brug for ekstra energi, mens de vokser, og kræver et foder med en anden sammensætning end voksne hunde. Hvis du ikke har råd til at fodre din hund med det allerbedste foder – hvilket vi ikke anbefaler man går på kompromis med - så fokuser på at give den et rigtig godt hvalpefoder og skift til et billigere foder, når den er blevet voksen. Der er ikke noget vigtigere tidspunkt i din hunds liv!

Her på siden finder du f.eks. et rigtig godt kornfrit hvalpefoder fra Taste of the Wild, eller hvalpefoder fra Arion, opdelt efter hundens forventede størrelse. I forhold til foder, fodrer du altid hvalpen med det foder, der passer til dens almindelige, forventede voksenvægt.

Ligeledes kan det være en god ide at skifte over til et seniorfoder, når din hund begynder at vise de første tegn på alderdom. Seniorfoderet er specielt sammensat til at tage hensyn til de ting, ældre hunde ofte har problemer med som f.eks. dårlige led og nyrer. Igen findes der her på siden gode seniorprodukter fra både Taste og the Wild og Arion. Du kan for eksempel prøve Arions Adult Senior foder, som findes både til små og mellemstore hunde.

Sensitive hunde

Hvis din hund er sund og rask og ikke har problemer på nogen måde, kan du roligt fodre den med et helt almindeligt foder. Desværre lider mange hunde ligesom os af forskellige skavanker, og det må man ofte tage hensyn til i foderet.

Det mest almindelig problem for hunde er sensitivitet eller allergi. Ikke alle hunde er ens og ikke alle hunde kan tåle alt hundemad. Hvis din hund reagerer dårligt på et foder, enten med dårlig mave eller pludselig udslet, kløen eller lignende, er der en risiko for, at den har fået et foder, den ikke kan tåle. Ofte er det en bestemt type af kød, hunden har svært ved at fordøje eller nedbryde og det kan i nogle tilfælde hjælpe blot at skifte væk fra den type foder, der ikke virkede.

Er problemet vedvarende, kan det være en ide at skifte til et foder med kun en enkelt animalsk proteinkilde, som f.eks. Taste of the Wild serien Prey. Her er der kun en enkelt type kød i, og det kan være muligt hurtigt at finde noget hunden ikke reagerer på. Kan du ikke finde frem til hvad det er hunden ikke kan tåle, kan du gå over på et hypoallergenic foder, f.eks. fra Arion.

Det kan være svært at finde det rigtige foder, men det er så vigtigt for din hund, og vi håber derfor at ovenstående kan hjælpe dig på rette vej. Vi er selvfølgelig også klar til at hjælpe dig med diverse spørgsmål vedr. hundefoder.

 

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?