Hvilke ting skal jeg bruge til en kanin? - Hvad kræver det at have en kanin

Hvilke ting skal jeg bruge til en kanin?

29-07-2020

En kanin er et fantastisk kæledyr, du kan holde af i mange år. De kan nemlig leve i helt op til 10 år med den rigtige pleje og omsorg. Derudover kan du med tålmodighed gøre din kanin helt tam, så den gerne putter sig hos dig, så du kan stryge den over den bløde pels.

Her er en oversigt over de ting, du skal bruge, hvis du overvejer at anskaffe dig en sød pelset ven.

Hvor skal min kanin bo?

Kanin som frikanin

Du skal gøre dig den overvejelse hvor din kanin skal bo, vi ville anbefale at have den som fri kanin rendende rundt frit i dit hus, en kanin kan blive stort set helt renlig som en hund og kat. Det eneste du skal huske på er at kanin sikre dit hjem og sikre nok aktivering.

Udekanin

En udendørs kanin, kan du sagtens have, du bør dog overveje dig selv at bygge et stort udendørskaninbur eller at købe et som er stort nok, vi anbefaler som minimum 9 m2 løbegård, de kan komme ud i, en kanin har nemlig behov for meget plads til at løbe på og aktivere sig selv. Tænk over hvordan du ville have det, hvis du var spæret inde i et lille rum uden mulighed for at bevæge dig på. Har du to kaniner i samme bur, skal de have god plads, så de hver især kan trække sig tilbage. Selvom de er sociale dyr, skal de nemlig have den nødvendige ro.

Indekanin

Ønsker du ikke en udekanin eller en frikanin, bør du stadig sikre din kanin rigeligt med plads at bevæge sig på, at putte din kanin ind i et lille bur, hvor den ikke har mulighed for at løbe på er ikke den bedste ide. Husk på en glad og velstimuleret kanin er en behagelig og nysgerrig kanin, som har mere lyst til at hygge med dig og familien. En kanin skal have et bur, hvor den har god plads til både at lave huler, lege og følge med i resten af familiens liv. Kaninen er et socialt væsen, så placer buret et sted, hvor I ofte kommer forbi i løbet af dagen. Har du to kaniner i samme bur, skal de have god plads, så de hver især kan trække sig tilbage. Selvom de er sociale dyr, skal de nemlig have den nødvendige ro.

Hvis du ikke har mulighed for at tilbyde din kanin tilstrækkelig med plads, har du desværre ikke mulighed for at give din kanin et godt liv.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at en kanin som minimum skal have 9 m2 at bevæge sig på.

Sådan indretter du dit bur

Et bur af en god størrelse vil have plads til de vigtige ting, som en kanin har brug for.

Det er en fordel at fore bunden med avispapir og i ”toilethjørnet” lægge ekstra sugende underlag. Herefter skal bunden dækkes med halm. Det er både behageligt for kaninen at gå på, ligge i, lave huler i og lege med.

Kaninen har brug for et lille hus eller en hule, hvor den kan gemme sig og føle sig tryg. Dette kan være en papkasse eller et lille træhus. Derudover skal der være en vandflaske eller -skål, en madskål og aktiveringslegetøj.

Giv din kanin den rigtige næring

For at din kanin får den optimale næring med de rigtige vitaminer og mineraler, skal den have det rigtige foder. Du kan købe kaninfoder, og derudover skal kaninen have adgang til vand og hø eller halm. En kanin skal have cirka 20g kaninfoder pr. kilo hver dag.

Det er helt ok, at madskålen indimellem er tom, for så ved du, at kanin spiser sit foder, og at det ikke bliver for gammelt. Din kanin skal nok supplere med hø, høet skal faktisk være omkring 80% af din kanins daglige foder.

Derudover kan du forkæle din kanin med grøntsager, mælkebøtter og grønne rester fra husholdningen.

Find alt du mangler af kanintilbehør lige her hos Dyreverdenen

Alt dette skulle gerne hjælpe en smule omkring hvad kræver det at have en kanin.

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?