Tintin er en tegneserie, der har præget manges barndom. Vi er blevet helt opslugt i alle Tintins eventyrer, sammen med hans kompagnon, Kaptajn Haddock, og hans trofaste følgesvend, hunden Terry. Mange har dog undret sig over, hvilken hunderace Terry er. Det har vi heldigvis svaret på!
Historien om Tintin
Tintin er en tegneserie, skrevet af den belgiske tegner Georges Remi, som blev kendt under pseudonymet, Hergé. Tegneserien handler om den unge journalist, Tintin, der drager ud på eventyrer, hvor han skal løse mysterier, sammen med sin ven, og sømand, Kaptajn Haddock, der med sin pibe hængende ud af munden, altid bidrager med sjove kommentarer. Hunden Terry er Tintins bedste ven og følgesvend. Han er med overalt, hvor Tintin drager ud, og hjælper altid med at løbe ud og fange de skurke, som Tintin drager ud med Kaptajn Haddock for at fange. Hunden er menneskets bedste ven, og i tegneserien er det meget tydeligt, at Tintin og Terry har et meget tæt bånd.
Terrys hunderace
Terry er en ruhåret foxterrier. Det kommer særligt til udtryk ved den hårde bølgede pels, den hvide farve, samt de små ører og den korte hale. Den ruhårede foxterrier er en skarp jagthund, der er lydig overfor sin ejer og samtidig har et højt energiniveau. Derudover er den ruhåret foxterrier en familiehund og er meget omsorgsfuld.
Tintin og Terry i aktion
Når Tintin er på eventyr, kommer hunden Terrys jagtinstinkter til udtryk. Det ses især ved, hvordan Terry altid lige er ved siden af Tintin og altid uden tøven følger hans befordringer. Samtidig ses det også, hvordan han altid kommer tilbage, når Tintin henter ham. Derudover kommer Terrys omsorgsfulde gen til udtryk i serien, når han altid er klar til at redde både Tintin og Kaptajn Haddock, når de er i nød.