Har du hund i hjemmet, vil du formentlig have oplevet, at den kan finde fjernsynsprogrammer og TV-udsendelser interessante. Den kan lægge sig til ro foran TV-skærmen og lade til at følge med i, hvad der foregår.
Det kan umiddelbart virke som om, at din hund forstår, hvad der foregår. Dog har vores pelsede kæledyr fokus på andre ting på skærmen, end vi mennesker har.
Der er forskel på, hvordan mennesker og hunde ser TV.
Din hund interesserer sig for lyde og genkendelige motiver
Der er lavet undersøgelser med eye-tracking udstyr, der meget tydeligt kan afklare, hvad hunde interesserer sig for på TV-skærmen. Det er primært genkendelige motiver, der fanger hundenes opmærksomhed. Det er primært andre dyr, der får vores firbenede venner til at følge med på TV-skærmen. Ellers er det lyde, som skærper hundenes opmærksomhed.
Hunde lærer hurtigt at afkode og lytte til tonelejer. Hører de en særlig stemme fra TV’et, som minder den om en stemme fra én af husstandens beboere, kan det få dem til at ”se” TV.
Hunde forstår ikke TV-serier. Handlinger i diverse programmer er det kun os mennesker, der er i stand til at forstå og finde mening i.
Dog kan hunde forstå stemninger. Er der en særlig serie med karakterer, der er kærlige og venlige, kan det få hunde til at følge sig tilpas og slappe af. Det modsatte er tilfældet med programmer, der indeholder dyster musik eller mennesker med vrede stemmer. Dette kan gøre hunde bange.
Hunde ”ser” TV af forskellige årsager
Det er ikke kun fokusset på skærmen og lydene fra TV’et, der får hunde til at interessere sig for fjernsynet. Mens vi mennesker ser TV af ønske om at slappe af eller opsøge spænding eller viden, har hunde ligeledes forskellige årsager til at se på TV’et. Mange gange vil de afspejle den adfærd, som boligens mennesker har.
Det vil sige, at oplever en familiehund, at der er god stemning i hjemmet, når flere af hjemmets beboere ser TV, vil kæledyret slutte sig til dette sociale selskab. I dette tilfælde vil hunde følge med på skærmen, når der er bevægelser.
Tidsintervallet for hvor lang tid hunde ser på TV, er væsentlig kortere end hos vi mennesker. Vores kæledyr kigger typisk på skærmen i 3 sekunder, hvorefter de vil kigge på ejeren og forvente en reaktion. Hunde har på den måde ikke et naturligt eller instinktivt behov for at slappe af med TV’et kørende.