Sådan vælger du den rette hundesele

Sådan vælger du den rette hundesele

10-12-2019

Valg af hundesele kan for mange virke uoverskueligt. Der er nemlig et utal af muligheder og mærker på markedet og man vil gerne vælge rigtigt fra start. I dette blogindlæg vil vi berøre nogle af de ting du bør overveje, når du står overfor et køb af ny sele til din hund. Generelt set er en hundesele et bedre valg end et hundehalsbånd da trykket fordeles mere jævnt over hundens krop og generer mindre.

Typer af hundeseler

Der findes flere forskellige typer af seler til hunde. De kategoriseres hovedsageligt ud fra deres form:

  • Y-seler er formet som et Y-bogstav. Denne type sele trækkes hen over hundens hoved, med forbenene placeret på de to sider af midterstroppen.

  • Step-in seler er hundeseler hvor hunden træder ind i dem. Herefter spændes selen på ryggen. Fordelen ved denne sele er, at trykket fordeles omkring hundens bryst.

  • Antitræk-seler benyttes som regel ikke til dagligdagsbrug, da den er bedst til hunde der skal lære at gå pænt i snor eller som trækker rigtig meget. 

Gode overvejelser ved køb af hundesele

  • Hunden skal have fri bevægelighed. Det vil sige, at forbenene bør være fri af selen, for at undgå gener.

  • Trykket skal være om brystet. Det må ikke være ved halsen.

  • Selen skal sidde stabilt, må ikke være løs i siderne og må gerne ligge et stykke tilbage på ryggen så trykket fordeles bedre.

  • Du skal kunne få to fingre ind mellem hunden og selen.

  • Overvej en polstret sele. Den er mere skånsom mod hundens pels og dermed mere behagelig.

  • En sele der kan spændes fra flere sider kan være mere praktisk, da den kan tilpasses lettere.

  • Tænk over om din hund foretrækker at gå ind i selen. Nogle hundeseler er bedre til dette.

Generelt bør du vurdere hvad din hunds behov er. Hvad vil støtte den bedst? Har hunden en særlig funktion? Hvordan ser hunden ud (vægt, højde osv.)? Trækker hunden meget i sin snor? Disse er nogle af de spørgsmål du kan stille dig selv. Er du stadig i tvivl om hvad du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte os for rådgivning eller besøge os i vores butik i Herfølge.

Relaterede produkter

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?