Pasningsvejledning af kronegekko

Pasningsvejledning af kronegekko

25-04-2022

Som alle andre dyr har kronegekkoen brug for det helt rigtige miljø at bo i. Heldigvis kan du med denne pasningsvejledning af kronegekkoen få indblik i, hvordan det er at have og passe en kronegekko.

Hvad er en kronegekko

Kronegekkoens latinske betegnelse er Correlophus ciliatus. Kronegekkoen hører til kategorien gekko, som der findes mange varianter af. Af disse varianter er der gekkoer, der hører til ørken, mens andre findes i regnskove. Derudover er der gekkoer, der, i modsætning til kronegekkoen, er aktive om dagen. Gekkoen er et krybdyr. Det betyder, at dens træk er at lægge æg, have fire ben, skæl på huden, en læderagtig hud osv.

Gekkoen er et hvirveldyr. Det vil sige, at den har en rygsøjle, ligesom mennesket, samt to par lemmer og en hjernekasse. Kronegekkoen kan blive op til ca. 20 cm. lang og lever i gennemsnit 10 år, der er dog hørt om kronegekkoer på over 20 år. Kronegekkoen er endemisk for Ny Kaledonien. Her kendes den kun fra få lokaliteter af den sydlige del af hovedøen Grande Terre pg fra Isæe pf Pines og deres naboøer, hvilket også ligger til grund for pasningsvejledningen af kronegekkoen.

Hvad der særligt karakteriserer kronegekkoen, er at de er nataktive og deres aktivitet begynder normalt først når lyset er slukket. Om dagen ville de normalt sove i bladsamlinger eller i andre skjul som gerne er højt i træerne eller i buskene. I naturen er kronegekkoen en enspænder og ville normalt ikke have noget med hindanden at gøre udover når de parre sig. Samtidig adskiller kronegekkoen sig fra andre gekkoarter ved ikke at være i stand til at regenerere halen når denne er tabt.

Er gekkoen en øgle eller et firben?

Gekkoen er en af 800 underarter af øglen. De træk den har fra øglen dækker, at den, ligesom øglen, er et krybdyr, og dermed lægger æg, har fire ben, skæl på huden, læderagtig hud osv, og så er øglen også hvirveldyr. Ligesom der findes mange arter af gekkoen, findes der også mange arter af øglen, hvilket gør, at den gennem evolutionen har udviklet sig til mange forskellige krybdyr – blandt andet kamæleonen og firbenet.

Gekkoen kan med sine fire ben og evne til at smide halen, når den føler sig truet, forveksles med firbenet. Dog er der forskelle, som hudtykkelsen, der er tyndere og har flere små buler, hvor firbenets hud er tør og er skællende. På grund af arternes mange ligheder kan man sige, at gekkoen er en form for firben, men firbenet er ikke en gekko, da gekkoen har videreudviklet træk, som firbenet ikke har.

Sådan passer du din kronegekko

Kronegekkoen har en nem pasningsvejledning, og er dermed også optimal for folk, der aldrig har haft et hobbydyr før. Mange, der har anskaffet sig en gekko synes endda, at det burde være et hobbydyr som flere anskaffede sig, da det er nemmere at passe, end et marsvin. Eksempelvis er de ikke afhængig af menneskelig kontakt. Faktisk foretrækker de ikke at blive løftet op, men skulle du have lyst til at kæle med din gekko, sker der ikke så meget. De er meget rolige af sind, men hvis de føler sig truet, kan de bide og eventuelt smide halen. Du skal bare huske, at de skal have vand, mad, vitaminerm fugt og dagslys til dagligt, ellers klarer de resten selv. De lever primært af frugtfoder, og deres foder skal derfor også primært bestå af det, de har dog fortsat godt af noget levende foder en gang i mellem i form af fx. fårekyllinger, kakerlakker, voksmøllarver mm. De er aktive om natten, hvilket man også skal tilpasse pasningsvejledningen af kronegekkoen og indretningen af deres terrarium efter.

Sådan indretter du deres terrarium

Kronegekkoerne b'r grundet deres biologi holdes i et terrarium som er højere end det er langt og bredt, da de normalt opholder sig i højden. Du kan i et større terrarie have en trio voksne bestående af en han og 2 hunner i et terrarie på minimum L 50 x B 50 x H 60 cm, vi anbefaler dog større til sådan en trio. Til en enkelt fuldvoksen kronegekko anbefaler vi L 45 x B 45 x H 60 cm, derfor anbefaler vi også gerne en trio har minimum L 60 x B 60 x H 90 cm. Kronegekkoerne er skovlevende og derfor bør du tænke lidt i de baner, så de også kan kravle op af korkplader, grene eller lign. Hav rigeligt klatre muligheder i terrariet. Hav gerne planter som gekkoen kan gemme sig bag, samt noget skjul til den. Bundlaget bør være ca. 5-10cm af fx. ugøet sphagnum eventuelt blandet med sand, nogle bruger bare sand fra Fx. Exo Terra. Temperaturen i terrariet bør om sommeren være 25-30 grader og om natten 20-22 grader, dette gør også at de normalt kan holdes varme i alm. rumtemperatur og lyset over terrariet. Om vinteren bør temperaturen holdes 5-7 grader lavere end om sommeren. Du bør fugte akvarie 1 gang dagligt, for at sikre fugtigheden er optimal for kronegekkoen, den mest optimale luftfugtighed er 60-80%, ved samme lejlighed ville kronegekkoen ofte drikke af blade eller lign. Du bør dog stadig huske at have en vandskål i terrariet, sammen med en madskål til frugtgrød.

Hvad foder skal en kronegekko have?

Kronegekkoerne adskiller sig fra de fleste andre gekkoarter ved at være primært frugtspisende. De fodres derfor med frugtgrød af søde frugter, det laves som en babymos og du kan købe Gecko Nutrion lige HER. Du skal dog derfor også huske dens vitaminer & mineraler mindst en gang om ugen. Kronegekkoerne spiser også gerne hvirvelløse insekter, det kan være stort set alt de kan gabe over fx. fårekyllinger, kakerlakker, voksmøllarver mm. Disse bør også gerne dækkes med vitaminer og mineraler. En god foder rytme ville være at give frugtmos hver anden dag, og insekter 1 x om ugen. Fodre du med fx. Geecko Nutrion fra os af, er der indhold af insekter i, og du behøver faktisk ikke give levende insekter selv om dette stadig er sundt en gang i mellem, her kan vi anbefale voksmøllarver som kan holde sig i køleskabet i en god periode og ikke kræver noget.

Aldrig to hanner sammen

Det er også vigtigt ikke at have for mange gekkoer på for lidt plads. Det optimale er tre gekkoer per 128 liter. Af de tre er det bedst at have to hunner og en han.

Ejer man en han, er det vigtigt ikke at have andre hanner, da hannerne er meget territoriale, og de kan dermed ende med at slås med hinanden. Ejer man en hun, er det vigtigt at indrette et sted, hvor hun kan lægge sine æg. Derudover skal du passe på, lige meget hvor søde de ser ud og hvor meget du har lyst til at vise den til din familie og venner, at løfte den op. Det er normalt noget, de ikke bryder sig om, så det skal gøres nænsomt. De kan bide, men er normalt rolige i sind, og biddet vil ikke være alvorligt eller gøre ondt.

Se vores udvalg indenfor foder og tilbehør til krone gekkoer her.

Relaterede produkter

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?