Hvad er p-piller til kat, og bør du give din kat p-piller eller ej?, bliv klogere HER.

P-piller til kat

17-05-2022

Der er fordele ved at tildele p-piller til katte - i hvert fald hvis du gerne vil undgå, at der skal komme killinger til familien. Dog er der også ulemper, der betyder, at du skal overveje nøje, hvor længe din kat skal have p-piller, og tænke over om der eventuelt kunne være alternativer, der er relevante for din kat. 

Hvad er p-piller til kat? 

De p-piller der kan tildeles til katte, er et kunstigt drægtighedshormon, som skal indtages via munden. Det er et receptpligtigt præparat, som forhindrer, at din kat kommer i løbetid, og dermed også nedsætter risikoen for, at den kan blive drægtig. 

Ulemper ved at vælge p-piller til kat 

Drægtighed

Der er flere ulemper ved at vælge p-piller til kat som præventionsmiddel. Først og fremmest er der ikke 100 % garanti for, at din kat ikke kan blive drægtig. Derudover har katte en helt fantastisk evne til at spytte deres p-piller ud, så snart du kigger væk, og slet ikke får den slugt. Glemmer du blot en enkelt p-pille, eller giver du en dag for sent, så er der en ret stor sandsynlighed for, at din kat formår at blive drægtig. 

Bivirkninger 

Der er ikke nogle bivirkninger, som din kat vil opleve på den korte bane, når den tildeles p-piller. Alligevel er det ikke helt hensigtsmæssigt at bruge p-piller til kat som præventionsmiddel hele kattens liv. Først og fremmest ses det, at der er en hel del katte, der i den sene alder får brystkræft, når de er blevet tildelt p-piller på ugentlig basis i en længere periode af deres liv.

Det kan give forstyrrelser i livmoderen, ligesom at p-piller til kat kan øge sandsynligheden for sukkersyge og problemer med stofskiftet. 

Vi er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?