Nogle tæver undergår på et tidspunkt i deres liv det, der kaldes falsk drægtighed. Her er der tale om en hund, der tror, at den er drægtig og viser en adfærd, der kan være invaliderende. Det er en problematik der gerne opstår i forbindelse med løbetiden og kan have indvirkning både fysisk og psykisk.
Falsk drægtighed er en tilstand, der opstår som følge af manglende hormonregulering efter løbetiden og er som sådan ikke en reel sygdom, men en sindstilstand der kan have stor betydning og være til besvær i hverdagen for både tæver og menneskefamilien.
Årsagen til falsk drægtighed
I naturen, når man sammenligner med ulveflokken, så vil det være således, at den stærkeste tæve, også kaldet alfahunnen, er den eneste i flokken, der får lov til at føde hvalpe. Såfremt er der altså kun én enkelt hun, der fra naturens side danner modermælk og kan opfostre små hvalpe. Hvis der skulle ske alfahunnen noget i det fri, så kan der være behov for, at andre tæver i flokken træder til.
Her er det altså en stor fordel, hvis der findes falske drægtige tæver, hvoraf hormoner gør den enkelte klar til at opfostre hvalpe. Dermed kan der dannes mælk, ligesom de moderlige instinkter er aktiveret. Det er en måde, hvorpå ulveflokken i helhed bedst muligt kan overleve, og at der kan komme nye, sunde og stærke hvalpe til.
Det er altså noget, der har stor betydning i ulveflokken, og dermed også noget der er bragt videre til familiehunden og de domesticerede tæver, at denne hormon-ubalance, som det i bund og grund er, kan aktiveres.
Sådan diagnosticeres falsk drægtighed
Falsk drægtighed kan være svær at diagnosticere fysisk. Det vil derfor være en dialog og samtale med dyrlægen, hvor du som ejer beskriver det, du observerer i forhold til adfærdsændringer sammenholdt med den viden du har omkring din hunds cyklus.
Behandling af falsk drægtighed
Normalt set vil en falsk drægtighed gå over af sig selv med tiden, såfremt der ikke er nogle hvalpe i nærheden, hvormed prognosen for din hunds fremtid er ganske god, selvom den får en falsk drægtighed. Dog kan det for nogle tæver være en meget hård tid med falsk drægtighed, og de adfærdsmæssige problematikker der følger med. Nogle tæver kan miste appetitten, blive delvist aggressive eller endda blive deprimerede.
Der findes dog receptpligtigt medicin, som du i samråd med dyrlægen kan tildele din hund, hvis den er falsk drægtig, der nedsætter mælkeproduktionen og hjælper hormonbalancen tilbage, hvor den skal være. Med medicinsk behandling eller ej, vil prognosen for din tæve, der er falsk drægtig, være god og komplet.