Nyheder

Københavns ZOO satser på bladlusfarm i europæisk projekt om truede bestøvere

Efter den første opdrætssæson skal Københavns ZOO nu løse en afgørende udfordring: En stabil forsyning af bladlus skal gøre det muligt at udvikle metoder, som senere kan bruges på truede arter.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler I dag kl. 07:00

En stabil produktion af bladlus er blevet en vigtig brik i et europæisk projekt, hvor Københavns ZOO skal være med til at udvikle metoder til opdræt af vilde bestøvere.

Zoologisk Have København har netop afsluttet den første opdrætssæson med rød murerbi og almindelig marksvirreflue. Ingen af arterne er truede, men de fungerer som modelarter i det EU-støttede projekt ZOO LIFE Pollinators.

Formålet er at udvikle og afprøve metoder, som på sigt kan anvendes på bestøverarter, der er i fare for at forsvinde fra naturen.

En af de praktiske udfordringer har vist sig at være forsyningen af foder til svirrefluernes larver. Det kræver nemlig bladlus – og dermed også et stabilt opdræt af bladlus i ZOO.

Svirrefluer kræver deres egen fødekæde

Mens voksne svirrefluer lever af nektar, er larverne rovdyr, der lever af bladlus. Derfor er et pålideligt opdræt af svirrefluer afhængigt af, at ZOO samtidig kan producere tilstrækkeligt med bladlus.

“Når vi skal opdrætte svirrefluer, er vi først nødt til at opdrætte de bladlus, som larverne lever af. En af udfordringerne i den første sæson har derfor været at etablere en egentlig bladlusfarm, der kan sikre en konstant forsyning af føde,” siger Signe Ellegaard, zoolog i ZOO og koordinator for opdrætsaktiviteterne i ZOO LIFE Pollinators.

For den røde murerbi er udfordringerne anderledes.

“Med den røde murerbi er udfordringen en helt anden. Her skal vi skabe de rette forhold til redebygning i hulrum og sikre, at der er pollen til larverne,” siger Signe Ellegaard.

Netop forskellene mellem arterne er en del af projektets metode. Ved at arbejde med bestøvere med forskellige livscyklusser og behov skal deltagerne opbygge erfaring, som kan bruges på tværs af flere arter.

16 partnere skal udvikle fælles retningslinjer

ZOO LIFE Pollinators omfatter 16 partnere fra ni europæiske lande. Otte zoologiske institutioner deltager i projektet, som blandt andet skal styrke zoologiske havers rolle i bevarelsen af vilde bestøvere.

Københavns ZOO koordinerer arbejdet med udviklingen af opdrætsmetoder, mens svenske Nordens Ark arbejder med sommerfuglearten okkergul pletvinge.

Det fremgår af pressemeddelelsen fra Zoologisk Have København.

Hos Nordens Ark handler en af udfordringerne om at sikre de rigtige værtsplanter præcis på det tidspunkt, hvor sommerfuglelarverne har brug for dem.

“Sommerfuglelarver lever af planter, men ikke af hvilke som helst planter. Hver art har sine særlige værtsplanter, som skal være tilgængelige i de få uger, hvor larverne er aktive. At ramme den timing er derfor afgørende for at udvikle en pålidelig opdrætsmetode,” siger Karin Amsten, forskningskoordinator hos Nordens Ark.

De to institutioner har etableret centre for udvikling af opdrætsmetoder i henholdsvis København og Sverige.

Metoderne skal senere kunne bruges på truede arter

Baggrunden for projektet er tilbagegangen blandt Europas bestøvere.

Ifølge oplysningerne i pressemeddelelsen er 10 procent af Europas vilde biarter og 15 procent af dagsommerfuglearterne truet af udryddelse. Antallet af truede sommerfuglearter er samtidig steget med 76 procent gennem det seneste årti.

Pressemeddelelsen henviser desuden til en vurdering fra Europa-Kommissionen fra september 2026, hvor næsten 11 procent af de undersøgte natsværmerarter i Europa vurderes som truede af udryddelse.

Bestøvere er centrale for planters formering, og projektet skal derfor ikke kun finde metoder til at holde enkelte arter i live under kontrollerede forhold. Ambitionen er at skabe et fælles europæisk grundlag for arbejdet med opdræt og bevarelse.

Den næste opdrætssæson finder sted i foråret 2027. Herefter er målet, at erfaringerne fra arbejdet i København og Sverige kan bruges som grundlag for fælles europæiske retningslinjer, der kan deles med forskere og zoologiske haver.

Før metoderne eventuelt bliver taget i brug på truede arter, skal de dog først vise deres værd på de almindelige modelarter – og for svirrefluernes vedkommende begynder en del af arbejdet med at få bladlusproduktionen til at fungere stabilt.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.