Studie af 15.619 heste: Dressuravlede havde flere ortopædiske diagnoser end springavlede

Et svensk studie baseret på forsikringsdata fra 15.619 varmblodsheste viser en tydelig forskel mellem heste avlet til dressur og spring. Blandt de dressurklassificerede heste havde 50,9 procent fået registreret en ortopædisk diagnose. For de springklassificerede var andelen 43,9 procent.

Undersøgelsen omfatter svenske varmblodsheste, SWB, født mellem 2010 og 2020 og forsikret hos Agria. Samlet havde omkring 44 procent på et tidspunkt fået registreret mindst én ortopædisk diagnose.

Forskerne understreger samtidig, at resultaterne ikke fortæller, hvorfor forskellen mellem de to grupper er opstået.

Dressurheste havde højere risiko

Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de sundhedsproblemer, forskerne har undersøgt. De hyppigste forsikringssager i materialet vedrørte ben samt ryg og halshvirvelsøjle.

Ifølge pressemeddelelsen er det første gang, forskere ved SLU har undersøgt forskelle mellem dressur- og springlinjer blandt svenske varmblodsheste på denne måde.

– Resultaterne viste, at dressurheste havde en større risiko for ortopædiske diagnoser sammenlignet med springheste. Vi fandt også, at hingste og vallakker var mere udsatte end hopper, og at heste, der havde deltaget i unghesteafprøvninger, oftere havde fået en ortopædisk diagnose end heste, der ikke havde deltaget, siger forsker Sandra Bonow fra SLU.

Studiet giver ikke grundlag for at konkludere, at selve disciplinen er årsag til forskellen. Forskerne peger på, at dressur- og springheste gennem årtier er blevet specialiseret forskelligt, blandt andet gennem avlsmål, bevægelsesmønstre, eksteriør, temperament, træning og anvendelse.

Hvilke af disse faktorer der eventuelt spiller en rolle for den ortopædiske sundhed, kræver ifølge forskerne yderligere undersøgelser.

Køn og unghesteafprøvning gjorde også en forskel

Køn var ligeledes forbundet med forskelle i materialet. 49,7 procent af hingstene og vallakkerne havde en ortopædisk diagnose, mens andelen blandt hopperne var 45 procent.

Der var også forskel på heste, der havde deltaget i svenske unghesteafprøvninger, og heste, der ikke havde. Blandt deltagerne havde 49,9 procent en registreret ortopædisk diagnose mod 44,9 procent blandt de øvrige.

Forskerne advarer dog mod en enkel forklaring. Heste, der udvælges til unghesteafprøvninger, kan blandt andet have et andet aktivitets- og træningsniveau end resten af gruppen.

Derimod fandt studiet ikke en statistisk signifikant forskel i den samlede risiko for ortopædiske diagnoser mellem heste med og uden konkurrenceresultater.

Diagnosernes karakter varierede dog. Konkurrenceheste havde oftere problemer relateret til ben, ryg og halshvirvelsøjle, mens heste uden konkurrenceresultater oftere havde udviklingsrelaterede problemer i ben og hove, forfangenhed og neurologiske diagnoser.

Nyere årgange fik diagnoser tidligere

Forskerne fandt også, at nyere årgange fik deres første ortopædiske diagnose i en yngre alder end ældre årgange.

Sammenligninger mellem blandt andet heste født i 2010, 2015 og 2020 viste en større risiko for at få registreret en ortopædisk diagnose tidligt i livet blandt de nyere årgange.

Studiet fastslår ikke, hvad der ligger bag udviklingen.

– For hestesporten er holdbarhed mindst lige så vigtig som præstation. Jo mere viden vi får om, hvilke faktorer der hænger sammen med skader, desto bedre muligheder får både avlere, ryttere, trænere og dyrlæger for at arbejde forebyggende, siger Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring.

De 15.619 heste i studiet svarede ifølge pressemeddelelsen til omkring 56 procent af de SWB-heste, der blev født i den undersøgte periode. Forsikringsmaterialet omfattede lidt over 900 forskellige ortopædiske diagnoser, som forskerne samlede i otte hovedgrupper.

Forskningsprojektet er finansieret gennem Stiftelsen Hästforskning. Agria bidrager selv med midler til fonden gennem selskabets forskningsfond.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.