Ny grisefirepart kan ændre vilkårene for dansk svineproduktion

Dansk svineproduktion kan stå foran en omfattende omstilling, efter regeringen onsdag har præsenteret kommissoriet for en kommende grisefirepart med fokus på blandt andet højere dyrevelfærd og større hensyn til naturen.

Det kan få betydning for en branche, hvor omkring 40 millioner grise ifølge Dyrenes Beskyttelse opdrættes hvert år på færre end 2.000 svineproduktioner.

Organisationen bliver selv en del af den kommende proces og ser fireparten som en mulighed for at bryde med tidligere frivillige aftaler på dyrevelfærdsområdet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse.

Fra politiske mål til implementering

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er det centrale denne gang, at firepartens arbejde skal handle om implementeringen af dyrevelfærdstiltag og ikke alene om nye hensigtserklæringer.

Organisationens direktør, Britta Riis, fremhæver regeringens tilgang som et væsentligt skridt.

”Jeg hæfter mig særligt ved, at regeringen vil sikre, at de nødvendige dyrevelfærdstiltag bliver vedtaget, og det er selve implementeringen af dem, som fireparten skal drøfte,” siger hun.

Dyrenes Beskyttelse forventer samtidig, at omstillingen bliver en betydelig opgave for de berørte svineproducenter.

Producenter kan stå foran stor omstilling

Den danske svineproduktion er over en årrække blevet samlet på færre bedrifter. Ifølge Dyrenes Beskyttelse opdrættes der nu omkring 40 millioner grise årligt på færre end 2.000 svineproduktioner, mens eksporten af levende svin overstiger antallet af grise, der slagtes i Danmark.

Britta Riis anerkender, at ændringer i produktionen kan blive krævende for erhvervet.

”Jeg vil gerne anerkende, at der venter en stor opgave for svineproducenter, der står foran en omstilling. Men det er i den grad også nødvendigt,” siger hun.

Dyrenes Beskyttelse ønsker blandt andet, at fireparten ser på rammerne for at understøtte en anden produktionsform. Organisationens vurdering er, at de hidtidige støtteordninger har favoriseret intensiv stordrift.

Peger på 30 års tidligere initiativer

Et centralt argument fra Dyrenes Beskyttelse er erfaringerne fra tidligere forsøg på at forbedre forholdene i svineproduktionen.

Organisationen opgør, at der gennem de seneste 30 år har været 15 arbejdsgrupper og initiativer på flere af de samme områder, som igen er en del af debatten.

Som eksempel fremhæver den Svinehandlingsplanen fra 2014. Her var målsætningerne blandt andet lavere pattegrisedødelighed, flere grise med hele haler og færre søer, der blev fikseret.

Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at de frivillige initiativer har skabt de nødvendige ændringer.

”Dyrevelfærden har i flere årtier været lagt an på velmenende hensigtserklæringer, som ikke har formået at forbedre forholdene for grisene. Det er derfor også afgørende for os, at det ikke gentager sig. Grisene har ikke brug for flere fejlslagne frivillige aftaler. De har brug for handling,” siger Britta Riis.

Den kommende grisefirepart skal nu drøfte, hvordan omstillingen og de nye dyrevelfærdstiltag konkret skal gennemføres.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.