Spiras udfordrer regeringens dyrevelfærdsplan: Flere kontrollanter er ikke nok

Regeringens plan om at styrke kontrollen med dyrevelfærd møder kritik fra landbrugsorganisationen Spiras, der efterlyser et større fokus på investeringer direkte i griseproduktionen.

Ifølge pressemeddelelsen vil regeringen blandt andet etablere en ny styrelse, øge antallet af kontrolbesøg og tilføre mere end 100 ekstra medarbejdere til området. Som udgangspunkt skal der desuden være to tilsynsførende med ved kontrolbesøg.

Spiras afviser ikke behovet for kontrol og sanktioner, men mener, at flere kontrollanter ikke nødvendigvis er den mest effektive vej til bedre dyrevelfærd.

– Vi skal hele tiden forbedre dyrevelfærden, og dem, der groft eller gentagne gange svigter deres dyr, skal selvfølgelig mærke konsekvenserne. Men vi får ikke automatisk bedre dyrevelfærd, fordi der stiger to kontrollanter ud af bilen i stedet for én, siger Martin Lambert, bestyrelsesmedlem i Spiras og medlem af sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Gris.

Vil have investeringer tættere på dyrene

Spiras vil bruge den nedsatte grisefirpart til en bredere diskussion af, hvor ressourcerne skaber størst effekt.

Organisationen peger blandt andet på bedre staldindretning, teknologi, ledelse og uddannelse af medarbejdere som områder, der bør indgå i overvejelserne.

Martin Lambert argumenterer for, at kontrollen kan finde fejl og føre til sanktioner, men at den ikke i sig selv forbedrer stalde eller udvikler løsninger, der kan opdage sygdom og mistrivsel tidligere.

Han rejser samtidig spørgsmålet om økonomien i kontrollen og henviser i pressemeddelelsen til en pris på 6.000 kroner pr. kontroltime.

For Spiras er pointen derfor, at grisefirparten bør undersøge, hvor der dokumenteret kan skabes den største forbedring af dyrevelfærden, før ressourcerne bindes til yderligere kontrol.

Støtter hårde sanktioner – men advarer om proportionalitet

Kritikken af mere kontrol betyder ifølge Spiras ikke, at organisationen ønsker en mildere kurs over for alvorlige overtrædelser.

Formand Poul Christensen bakker op om hårde sanktioner over for landmænd, der groft eller gentagne gange tilsidesætter reglerne og udsætter dyr for alvorlig vanrøgt eller mishandling.

Til gengæld efterlyser han en grundig diskussion af proportionaliteten, hvis den maksimale straf for de groveste overtrædelser hæves fra to til seks års fængsel, som det fremgår af pressemeddelelsen.

– Seks års fængsel er en meget alvorlig straframme. Når man skruer så markant op for straffen, skal der også være proportionalitet mellem forseelse og straf og en knivskarp sondring mellem grov mishandling og de fejl, der kan opstå i arbejdet med levende dyr, siger Poul Christensen.

Han fremhæver samtidig behovet for klare regler, faglighed, dokumentation og retssikkerhed, hvis straffene skærpes.

Vil målrette kontrollen mod problemproducenter

Spiras støtter, at kontrollen i højere grad bliver risikobaseret. Producenter med alvorlige eller gentagne problemer bør ifølge organisationen mødes af tættere opfølgning og sanktioner.

– Har en producent alvorlige eller gentagne problemer, så kom igen. Følg op. Brug ressourcerne og sanktionerne. Men brug kræfterne dér, hvor problemerne er, frem for at tro, at mere kontrol af alle nødvendigvis er lig med bedre dyrevelfærd, siger Martin Lambert.

Organisationen stiller samtidig spørgsmål ved, at erhvervet skal finansiere en væsentlig del af den øgede kontrol gennem gebyrer. Spiras henviser i den forbindelse til kritik fra Rigsrevisionen af den hidtidige myndighedskontrol.

For Martin Lambert bør effekten af regeringens indsats derfor ikke først og fremmest måles på antallet af kontrolbesøg eller ansatte.

– Danmark skal ikke have som ambition at blive europamester i at kontrollere dyrevelfærd. Vi skal have ambitionen om at blive endnu bedre til at skabe den, siger han.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.