Når dyrevideoer går viralt: Det søde klip kan skjule mistrivsel

En hund, der går på bagbenene. Eller et eksotisk dyr, der tilsyneladende hygger sig i armene på et menneske. Dyrevideoer er blandt det indhold, der hurtigt kan vække både grin, nysgerrighed og omsorg på sociale medier.

Men det, der ser morsomt ud med menneskelige øjne, er ikke nødvendigvis en god oplevelse for dyret. Derfor kan det betale sig at se lidt længere end til den sjove situation, før man trykker på del-knappen.

Dyrets kropssprog fortæller en anden historie

Hunde, katte og andre dyr kommunikerer konstant gennem kropsholdning, bevægelser og lyde. Problemet er, at vi mennesker let kommer til at fortolke signalerne ud fra vores egne følelser.

En logrende hund er eksempelvis ikke automatisk glad. Logren kan også være forbundet med ophidselse, uro eller usikkerhed, og resten af hundens kropssprog er afgørende for at forstå situationen. Dyrenes Beskyttelse har blandt andet peget på, at misforståelser af hundes signaler kan føre til stress og konflikter.

Det samme gælder katte. Ører, øjne, hale og kropsholdning kan afsløre, om katten faktisk er afslappet, eller om den forsøger at komme væk fra en situation. En video bliver ikke nødvendigvis harmløs, blot fordi kommentarfeltet er fyldt med grin.

Sociale medier belønner det usædvanlige

Det særlige ved sociale medier er, at almindelig adfærd sjældent tiltrækker samme opmærksomhed som det opsigtsvækkende. En hund, der roligt snuser på en gåtur, har vanskeligere ved at konkurrere om opmærksomheden med en hund, der udfører en ekstrem øvelse.

Dyrehistorier findes samtidig langt uden for traditionelle dyremedier. På brede nyheds- og livsstilssider som Aniston optræder historier om dyr side om side med virale fænomener, samfundsstof og andre aktuelle emner. Det siger noget om, hvor stor en del af den almindelige internetkultur dyr er blevet.

Netop derfor er kritisk sans vigtig. Et forskningsstudie offentliggjort i 2025 analyserede 162 humoristiske kæledyrsvideoer med fokus på blandt andet risiko for skader, mulig smerte og adfærd, der kunne indikere stress. Forskningen illustrerer, at selv tilsyneladende uskyldigt underholdningsindhold kan være relevant at vurdere ud fra et dyrevelfærdsperspektiv.

Vilde dyr kræver særlig opmærksomhed

Videoer med aber, store katte og andre vilde dyr kan være særligt fascinerende, fordi de viser situationer, de færreste oplever i hverdagen. Her bør alarmklokkerne dog ringe, hvis dyret fremstilles som et almindeligt kæledyr eller bruges som rekvisit.

Dyrenes Beskyttelse har tidligere fremhævet problemer ved indhold, hvor vilde dyr holdes under unaturlige forhold for at skabe opmærksomhed på sociale medier. Organisationen anbefaler blandt andet, at skadeligt indhold ikke belønnes med visninger, kommentarer eller delinger.

Et sødt ansigtsudtryk er nemlig ikke dokumentation for trivsel. Nogle arter har signaler, som mennesker let misforstår, fordi vi tillægger dem betydninger fra vores eget kropssprog.

Se på situationen før du deler

En god tommelfingerregel er at spørge, om dyret selv ser ud til at have et valg. Kan det bevæge sig væk? Foregår adfærden naturligt? Er omgivelserne egnede til arten? Og virker menneskene omkring dyret til at tage hensyn til dets grænser?

Det kræver ikke, at enhver dyrevideo analyseres som en videnskabelig undersøgelse. En smule omhu gør allerede en forskel. Hvis et dyr tydeligt virker bange, presses ind i en unaturlig situation eller udsættes for noget alene for kameraets skyld, er det værd at lade være med at give indholdet yderligere opmærksomhed.

Den bedste virale dyrevideo er i sidste ende ikke nødvendigvis den mest spektakulære. Det er den, hvor underholdningen ikke sker på bekostning af det dyr, vi egentlig ser med, fordi vi holder af det.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.